Funktionelle lidelser

Hvad er symptomerne på funktionelle lidelser?

​Almene symptomer
​Træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, hukommelsesproblemer, svimmelhed

Mave-tarme symptomer
​Diare, forstoppelse, mavesmerter, oppustet hed, sure opstød, halsbrand.

Cardiovaskulære symptomer
​Hjertebanken, trykken for brystet, forpustet uden anstrengelse, ”sommerfugle” i maven, varme- og/eller koldsved, mundtørhed

Muskulære symptomer
​Smerter i arme, ben, ryg og generelt led. Smerter som flytter sig rundt i kroppen, følelse af lammelse og kraftnedsættelse. Føleforstyrrelser (Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser).

Symptomerne ved funktionelle lidelser flytter sig ofte rundt, og veksler typisk, både i karakter men og intensitet og placering. Man vil tit være med følsom i sit system, som betyder at lys, lyd og let belastning kan føles som overbelastning.

Funktionsniveau er ofte belastet i sådan en grad at man har svært ved fungerer i det dagligt, eller varetage et arbejde.

Eksklusion kriterier

• ​Symptomer må ikke være bedre forklaret med fysisk eller psykisk sygdom.
• Patienter må ikke have svær psykopatologi som psykose o.l.
• ​Den primære problemstilling må ikke være helbredsangst

Hvad er funktionelle lidelser?

Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for en gruppe tilstande, hvor man har fysiske symptomer, som ikke kan forklares af en anden kendt fysisk sygdom – som fx infektion, inflammation eller autoimmune sygdomme.

Selvom årsagen ikke altid er synlig i blodprøver eller scanninger, er symptomerne meget reelle og kan have stor betydning for livskvalitet og funktionsniveau. De påvirker ofte både hverdagen og arbejdslivet.

Funktionelle lidelser er i dag anerkendt i sundhedsvæsenet, og under denne betegnelse hører konkrete diagnoser som fx Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst. Diagnosen stilles ud fra det samlede symptombillede, sygehistorie og udelukkelse af andre sygdomme.

Der er tale om en ubalance mellem kroppens og hjernens signalbehandling, som betyder, at nervesystemet reagerer overfølsomt og overbelaster kroppen. Det kan føre til mange forskellige symptomer – fra træthed og smerter til svimmelhed og kognitive problemer.

Centre for funktionelle lidelser i Danmark

​Der findes forskellige steder i landet, inddelt i regioner, hvor det er muligt at få en længere udredning omkring funktionel lidelse. Der er krav om henvisning fra egen læge, speciallæge eller sygehus, når patienter er færdigudredt. Her er der også indbefattet lidelse som; Neurologiske lidelser, krampeanfald, periodisk lammelse, syns- og høreforstyrrelser, som fortsat ikke kan forklares biomekanisk.

Almene steder du kan kontakte

Region Syddanmark

• Vejle Sygehus
• Medicinsk afdeling
• Beriderbakken 4
• 7100 Vejle (10)

Region Hovedstaden

• Frederiksberg Hospital
• Nordre Fasanvej 57, vej 8, opg. 2, 3. sal
• 2000 Frederiksberg (9)

Aalborg universitetshospital

• Havrevangen 1
• 9000 Aalborg
• Center for Funktionelle Lidelser
  4. etage (7)

Region Sjælland afdeling

• Center for Funktionelle Lidelser
• Lykkebækvej 12, 2. sal
• 4600 Køge (8)

​Region Midtjylland

• Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
• Palle Juul-Jensens Boulevard 175
• 8200 Aarhus N (11)

Hvordan stilles diagnosen funktionelle lidelser?

​Ofte har personer med denne lidelse, været igennem et længere udredningsforløb på sygehuset eller ved center for funktionelle lidelser. Ofte får at vide, at man ingenting finder på scanninger, blodprøve m.m.

Hertil skal man have haft symptomer i mere end 3 mdr. for at kunne stille diagnosen – nogen steder i landet op til 6 mdr.

Det anslås at op mod 10% af den danske befolkning, altså 430.000 danskere lider af funktionel lidelse.

Hvad er årsagerne til funktionelle lidelser?

​Teorien omkring årsagen, er fortsat ukendt. Dog er der forskellige hypoteser. Her kan sammenspillet mellem nervesystemet og kroppen nævnes.

Der er dog bred enighed i forskerkredse, at der er multifaktorielle årsager til problemet.

Vores nervesystem

​Vi har det autonome nervesystem som består af sympatiskus og parasympatikus.

Sympatikus er vores fight & flight system, som gør kroppen i stand at kæmpe i svære situationer. Det kan f.eks. være op til en eksamen, hvis man er ude for et trauma, stress på arbejdet og meget mere. I det tilfælde, sympatikus slår til sker der flere fysiologiske reaktioner i vores krop.

​Kroppens egen stress respons aktiveres. HPA-aksen vil blive mere aktiv, som er en hormonel akse i kroppen, der får vores adrenalin, nooradrenalin og kortisol niveauer til at stige. Dette er vores stress hormoner, der gør at vi kan præstere bedre i stressende situationer.

Hormonernes betydning

​Stiger vores stress hormoner, vil vi generelt undertrygge kroppens egen evne til at hele, og regenerer celler. Dette kan ende i forskellige inflammationsproblematikker i kroppen, som kan være svære at komme af med. Man kan også ender med springene symptomer rundt i kroppen, som ikke kan kædes sammen med anatomi osv.

​Endvidere vil vores mavetarm system, blive udfordret da kroppen vil nedprioritere fordøjelsen. Det er ikke vigtigt at kunne fordøje sin mad, hvis hjernen tror den er ved at blive spist af en løve.

Derfor vil mange, som har et stresset nervesystem, kunne opleve fordøjelsesproblemer. Det kan f.eks. være diare, forstoppelse, kramper og oppustethed. Hertil kan folk også opleve en nedsættelse af tolerance fra forskellige madvare, da de som oftest kræver mere energi at nedbryde (G. Ortego et al, 2016).

Hvis vores system har været for aktiv, i for lang tid, kan vi ende ud i at være udbrændt, hvortil kroppen øvre grænse for stimuli mindres.

Dertil vil vi blive mere sensitive i vores nervesystem, som gør at vi nu vil opleve alt/meget stimuli som værende mere følsomme, og i nogen tilfælde som smerte. Det kan være berøring, fordøjelsesproblem, træning og daglige gøremål, som kan forværre ens problematik.

​Hjernen kan ikke kende forskel på om det er fysisk-, psykisk- eller kemisk stress, og derfor vil kroppen reager på samme måde, i forskellige situationer.

Man kan derfor opleve de samme symptomer, ved for lidt søvn, som store regninger, for hård træning eller noget helt fjerde.

​Svært at bryde den onde spiral?

​Adfærd i dagligdagen, har en afgørende betydning for hvordan ens symptomer kan vise sig. Det kan f.eks. være kost vaner, ens egen overbevisning omkring, noget i kroppen er gået i stykker, eller nemt kan gå i stykker. Dette selvom kroppen er robust og stærk.

​

Det kan også være i en anden grøft, hvor man tænker, at træning er vejen frem, hvortil man let kommer til at overtræne, og derefter ligger brak i flere dage/uger.

Hertil skal det nævnes at træning, lige så vel kan være sociale aktiviteter, som reel styrketræning nede i træningscenteret.

​Andre udefrakommende faktorer er; økonomi, social status, ægteskab og grundlæggende hvor godt ens liv hænger sammen på de ydre faktorer (Funktionellelidelser.dk).

​Man er derfor i høj grad med til at præge sine egne symptomer, hvortil det kræver viden og uddannelse om sin egen krop, for stopper den nedadgående spiral (P. Rasmussen, 1996).

​Man kan også have ubalance i det autonome nervesystem, som er et nervesystem der omhandler funktion af organer, set ud fra kroppens trusselsniveau. Har man problemer med organer, ift sygdom, dårlig nedbrydelse af kost eller andet, vil dette skabe et øget stimuli til f.eks. nakken eller ryggen, hvortil ens smerteproblematik kan forøges.

​Det skal nævnes her, at der kan være situationer hvor man står i et dilemma. F.eks. kan medicin hjælpe på nogle symptomer, men give andre. Her er det altid en vurderingssag, i samråd med egen læge, om hvilke symptomer man bedst kan leve med. Det er derfor ikke altid så sort/hvid ift. hvorfor ens symptomer vedligeholdes.

Der er altid en multifaktoriel årsag til vedligeholdelse af kroniske og svære symptomer, og der er derfor brug en bred og holistisk tilgang til problematikken.

Gode råd for funktionelle lidelser

Det er vigtigt at nævne at de symptomer den enkelte oplever, er reelle. Og derfor bør den sundhedsfaglige person anderkende personens problematik, og ikke feje det under gulvtæppet med sætninger som: ”Det er nok psykisk”, eller ”tag dig nu sammen”, ”Du fejler ingenting”.

​

Bliver man ikke anderkendt i sine symptomer, vil sundhedsvæsenet ofte have svært ved at hjælpe en videre, og dermed sidder man fast systemet.

Dertil handler det om at man selv kan accepter ens situation, og se fremad.

​Efter dette kan det være nødvendigt at kortlægge hvilke symptomer man har og hvilker trigger der kan være. Hvis man får kortlagt symptomer og potentielle årsager, kan man begynde at arbejde med dem, så man evt. på sigt kan flytte tolerancen for det enkelte problem.

​Det er dog vigtigt at have sig for øje, at kroppens hierarkisk opheling er vigtig. Er man inde i en længere stresset periode, hvor alt er svært aktuelt. Kan det være nødvendigt at håndterer den ting, før man sætter ind på andre vigtige faktorer også (A. Crum, P. Salovey og S. Anchor, 2013).

​​Ved stress i hverdagen, kan være på arbejde, derhjemme eller et helt tredje sted, kan det være en god idé at have tydlige grænser for en selv og for omgivelser. Så bliver du ikke flyttet ud af din komfortzone, uden du selv er i kontrol over det.

​Afsæt tid i din kalender, til dine gøremål. Derved skal du bruge mindre energi og kræfter på at tænke og spekulerer omkring hvad du skal nå og ikke nå.

Meditation kan være et godt værktøj til at mærke sig selv igen, og begynde at trække vejret mere roligt og mere dybt. Det kan være alt fra flere gange om dagen, af få minutters varighed, til en gang om dagen som kan være kort eller lang.​

Fysisk træning og funktionelle lidelser

​Det er vigtigt med gradvis træning af det enkelte problem, så man ikke får en rutsjebane effekt men mange op- og nedture. Man skal gradvis opleve fremskridt (Måske små, fremskridt) og få succesoplevelser gennem det man gør. Det er her vigtigt at man finder en aktivitetsform, som interesserer en, og som man får gjort (A. Deslandes et al, 2009).

​

Dette vil øge motivationen for at blive ved med at træne, så man kan få vendt den nedadgående spiral.

Forebyggelse af funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser kan være små forbigående episoder, men kan også være lange og kroniske. Det er vigtigt at tænke på at funktionelle lidelser kan være opstået grundet et uheld eller en skade. Dette kan være svært at forbygge.

​Komme ud over dette, og kigge generelt, ved vi at kroppen gerne skal være i balance. Det vil sige at hvis kroppen ikke oplever hård langvarig stress op til ulykken, vil der være mindre risiko for at udvikle funktionelle lidelser.

​Kost, rygning, alkohol, motion, medicin, søvn og stress (KRAMMSS) er vigtigt at arbejde med, da det er vores basis for god sundhed i kroppen. Spiser man sundt og varieret, får man dyrket noget motion, som gør os glad, holder man alkohol og rygning til et minimum, samt får sovet, vil vi have gode chancer for at vende den dårlige spiral og ikke forværre tilstanden.

Funktionelle lidelser af børn og unge

​Man anslår at mellem 4-10% af børn og unge er ramt funktionelle lidelser. Hos små børn er der ingen forskel hos drenge og piger, men der er stigende tendens til et overtal piger, jo ældre børnene bliver.

De hyppigste symptomer er:

• ​Hovedpine
• Mavesmerte
• Kronisk træthed
• Muskel/led smerter

Lige som med voksne, kan den funktionelle lidelse skyldes flere forskellige ting. F.eks. trauma fra barndommen, sygdom, immunsystemet og sociale årsager ift. det liv man lever.

​Man vil ved udredning opleve en grundig gennemgang at barnets historie, hvor forældre inddragelse er vigtigt. Særligt ved børn under 9-10-årsalderen, da de kan have svært ved at udtrykke sig (DSAM). Her vil ofte også inddrage børnehave/skole ordning, familieforhold og en objektiv undersøgelse af højde og vægt m.m.

Behandlingen af børn vil rette sig i høj grad, på at støtte barnet hvor det er, samt hjælpe barnets netværk med ressourcer, så alt omkring barnet fungerer så optimalt som muligt.

​Dertil kan manuel behandling hjælpe med berolig nervesystemet, lindre smerter, og forbedre kroppen selvhelende mekanismer. Kost vejledning, og motion kan også være relevant at kigge på.

Hvad kan osteopati gøre?

Osteopati er helhedsorienteret behandlingsform, som forsøger at kortlægge dine symptomer, og årsager. Hertil kæde dem sammen.

I osteopatien arbejdes der ud fra 5 hovedemner:

• ​Biomekanisk (Muskler, led m.m.)
• Nervesystem.
• ​Det endokrine system (Hormoner)
• Respirations og cirkulations system (Vejrtrækning og blod m.m.)
• Det biopsykosociale system som kan være stress, udefra givende faktorer, adfærd omkring ens egen problematik.

Der vil derfor være en indledende samtale hvor man gennemgår og snakker om de forskellige emner, og ser om der kan være flere spor at arbejde med, for at komme tættere på en balance mellem krop og nervesystem. Det går ikke at man kun kigger på biomekanik, hvis samtidig også har mavetarm problemer, eller er meget stresset.

Kroppen vil til hver en tid prioriter de mest vigtige dele, f.eks. hjernen over fordøjelsen, fordøjelsen over biomekanik, da der er systemer i kroppen som, hierarkisk, er mere vigtige for vores overlevelse.

​Behandlingen vil derfor blive tilrettelagt den enkelte, da der kan være forskellige systemer at arbejde med ved hver enkelt. Der kan være gradvis genoptræning, kost og livsstilsændringer. Manuel behandling af de forskellige områder samt viden og kundskaber til at forstå sin egen krop, så man bedre selv kan tage vare på den.

​Desto mere viden du har om din egen krop, symptomer og smerter vil du bedre selv være i stand til at udfordre, tilpasse og styre din hverdag, så du får mest ud af den, med mindst mulige smerter.

​Her hos Aarhus Osteopati er vi eksperter i at se og forstå det hele mennesker, og behandle holistisk, set ud fra kroppens hierarkier og de forskellige systemer. Du vil derfor opleve at blive hjulpet på flere parameter, end bare smerter.