Hoftesmerter og lyskesmerter

Hvad er hofte- og lyskesmerter?

Hofte- og lyskesmerter er en samlebetegnelse for smerter, der opstår i og omkring hofteleddet, lysken eller den øvre del af låret. Det er vigtigt at understrege, at hofte- og lyskesmerter ikke er én diagnose, men et symptom, som kan have mange forskellige årsager (1).

Smerterne kan stamme fra flere typer væv, herunder muskler, sener, slimsække, ledstrukturer, nerver eller knoglevæv.

Hos nogle skyldes smerterne overbelastning eller midlertidig irritation, mens de hos andre kan være relateret til mere strukturelle eller degenerative tilstande, såsom slidgigt i hofteleddet (1).

Hofte- og lyskesmerter ses både hos:

• idrætsaktive (fx løb, fodbold og håndbold)
• personer med stillesiddende arbejde
• ældre med aldersrelaterede forandringer i hofteleddet

Smertens placering kan variere betydeligt. Nogle oplever primært smerter dybt i lysken, mens andre har smerter på ydersiden af hoften, i balden eller med udstråling mod låret. Dette skyldes, at hoften er et komplekst led, hvor mange strukturer arbejder tæt sammen, og hvor smerter kan opleves forskelligt fra person til person (1).

Hvor almindeligt er hofte- og lyskesmerter?

Hofte- og lyskesmerter er en relativt hyppig problemstilling og ses både i almen praksis og blandt idrætsaktive. I dansk almen praksis vurderes det, at der i gennemsnit ses omkring én patient med hoftesmerter hver anden uge, hvilket understreger, at tilstanden er almindelig (2).

Forekomsten stiger med alderen. Studier har vist, at omkring 14 % af personer over 60 år rapporterer hoftesmerter inden for en kortere periode, og tilstanden ses hyppigere hos kvinder (1).

Hofte- og lyskesmerter er også udbredt blandt idrætsudøvere, især i sportsgrene med gentagne belastninger og retningsskift. I fodbold udgør lyskesmerter 5-13 % af alle skader hos mænd og omkring 4 % hos kvinder, hvilket gør lysken til et særligt udsat område (3).

Årsager til hofte- og lyskesmerter

Hofte- og lyskesmerter kan opstå fra flere forskellige strukturer omkring hoften og lysken. Årsagen afhænger ofte af alder, aktivitetsniveau og belastning, og der er sjældent én enkelt forklaring (1).

Muskel- og senebelastning
En hyppig årsag, især hos aktive, er overbelastning af muskler og sener i lyske- og hofteregionen. Det kan fx dreje sig om adduktormusklerne (indersiden af låret), hoftebøjerne eller baldemuskulaturen. Disse smerter opstår ofte gradvist og forværres ved aktivitet som gang, løb eller retningsskift.

Ledrelaterede årsager
Smerter kan også stamme fra selve hofteleddet. Slidgigt i hoften er en almindelig årsag, særligt hos ældre, og giver ofte dybe smerter i lysken, nedsat bevægelighed og stivhed. Hos yngre kan strukturelle forhold i hofteleddet, fx labrumlæsioner eller impingement, være en medvirkende faktor.

Slimsæk og inflammation
Irritation af slimsække omkring hoften, særligt på ydersiden (trochanter bursitis), kan give lokale smerter, som ofte forværres ved tryk, gang eller når man ligger på siden.

Nervepåvirkning og refererede smerter
I nogle tilfælde skyldes hofte- eller lyskesmerter irritation af nerver eller smerter, der stammer fra lænden, bækkenet eller bækkenleddene. Her kan smerten opleves i hoften eller lysken, selvom årsagen ligger et andet sted.

Hofte- og lyskesmerter kan altså skyldes både muskulære, ledrelaterede, inflammatoriske og neurologiske faktorer, og en grundig vurdering er ofte nødvendig for at finde den mest sandsynlige årsag.

Uddybning: Årsager til hofte- og lyskesmerter – set ud fra hvor smerterne sidder

Hofte- og lyskesmerter dækker over mange forskellige tilstande, og årsagen kan ofte indsnævres ved at se på hvor smerterne primært er lokaliseret, og i hvilke situationer de opstår (1).

Smerter i lysken (indersiden)

Smerter dybt i lysken skyldes ofte påvirkning af indadførermusklerne (adduktorerne) eller deres senetilhæftninger. Dette ses hyppigt ved sport med retningsskift, acceleration og spark, men kan også opstå gradvist ved gentagen belastning.

Andre mulige årsager inkluderer:

• hoftebøjer-relaterede smerter
• lyske- og bugvægsproblematikker
• nerveirritation (fx obturatornerven)
• hofteledsproblemer, fx slidgigt (artrose) hvor smerterne projiceres til lysken

I nogle tilfælde kan lyskesmerter skyldes lyskebrok, hvor der opstår en udposning gennem bugvæggen. Dette adskiller sig fra muskulære lyskesmerter ved ofte at give en trykkende fornemmelse eller bule i lysken (1).

Smerter på ydersiden af hoften

Smerter på hoftens yderside ses ofte ved:

• bursitis trochanterica (slimsækbetændelse)
• senepåvirkning af baldemuskulaturen
• overbelastning ved gang, løb eller liggende stilling på siden
• Trochanter tendinit eller tractus iliotibiale syndrom (“snapping hip/springhofte“)

Tilstanden er hyppig hos både aktive og mindre aktive og kan forværres ved længere tids gang, trapper eller tryk mod hoften om natten (1).

Smerter foran i hoften eller dybt i hoften

Smerter fortil eller dybt i hoften kan stamme fra:

• hoftebøjeren (iliopsoas)
• ledlæbeproblemer (labrum)
• Hofteimpingement (FAI)
• hoftedysplasi
• tidlig slidgigt i hoften (artrose)

Disse smerter forværres ofte ved hoftebøjning, løb, længere tids siddestilling eller ved at rejse sig fra siddende stilling.

Smerter bagtil – balde og sæderegion

Bagtil i hoften kan smerter skyldes:

• muskulære spændinger i balde og baglår
• slimsæk (bursitis ischioglutealis)
• Lænderygsmerter
• Piriformissyndrom
• Dysfunktion af sacroiliaca-leddene (bagtil fra bækkenets SI-led)

Smerter her kan være stillingsafhængige og ses ofte ved længere tids siddestilling (1).

Hofte- og lyskesmerter hos børn og unge

Hos børn og unge skal hofte- og lyskesmerter altid vurderes med særlig opmærksomhed, da visse tilstande er aldersspecifikke.

Almindelige børne- og ungdomstilstande

Calvé-Legg-Perthes sygdom
En sjælden hoftelidelse hos børn, hvor blodforsyningen til lårbenshovedet påvirkes. Symptomer kan være haltende gang, smerter i hofte, lyske eller knæ og nedsat bevægelighed.

Hofte-epifysiolyse 
Ses typisk i puberteten. Giver gradvist tiltagende smerter i hofte, lyske eller knæ og nedsat bevægelighed. Kræver hurtig lægelig vurdering.

Overbelastningsrelaterede smerter
Ses ofte hos aktive børn og unge ved sport med gentagne belastninger.

Ved haltende gang, vedvarende smerter eller nedsat bevægelighed hos børn samt ved hoftesmerter med samtidig påvirket almentilstand, bør læge altid inddrages (1).

Symptomer – hvad kan hofte- og lyskesmerter føles som?

Hofte- og lyskesmerter kan vise sig på mange måder, og symptomerne varierer afhængigt af, hvilke strukturer der er påvirket. Smerten kan være lokaliseret ét sted eller opleves mere diffust omkring hofte, lyske, balde eller øvre lår (1).

Mange oplever smerter:

• i lysken, ofte dybt og svært at pege præcist på
• på ydersiden af hoften, typisk ved belastning eller tryk
• i balden eller bag på hoften, eventuelt med udstråling mod låret

Smerterne kan forværres i bestemte situationer, fx:

• ved gang, løb eller trapper
• ved retningsskift eller sport
• ved længere tids siddestilling
• om natten, særligt når man ligger på den smertefulde side

Der kan også forekomme stivhed, nedsat bevægelighed, ømhed eller en følelse af svaghed omkring hoften. Ved ledrelaterede årsager ses ofte nedsat bevægelighed, mens muskel- og senesmerter typisk forværres ved aktiv brug (1).
Symptomernes karakter og udvikling over tid giver ofte vigtige fingerpeg om årsagen, men kan sjældent stå alene uden en nærmere vurdering.

Hvordan diagnosticeres hofte- og lyskesmerter?

Udredning af hofte- og lyskesmerter tager udgangspunkt i en grundig samtale og klinisk undersøgelse, da smerterne kan have mange forskellige årsager. Diagnosen stilles sjældent ud fra ét fund alene, men på baggrund af det samlede billede (1).

Samtale og klinisk undersøgelse
Først afdækkes smerternes:

• placering og karakter
• varighed og udvikling
• relation til aktivitet, belastning og hvile

Herefter vurderes blandt andet bevægelighed, muskelstyrke, stabilitet og smerteprovokation i hofte, lyske og omkringliggende områder. Undersøgelsen kan også inddrage lænd og bækken, da smerter herfra kan opleves som hoftesmerter.

Funktionelle tests
Ved mistanke om bestemte tilstande kan der anvendes kliniske tests, som hjælper med at skelne mellem:

• muskel- og senebelastning
• ledrelaterede problemer i hofteleddet
• nervepåvirkning eller refererede smerter

Disse tests bruges primært til at pege i en sandsynlig retning, ikke som endelige diagnoser i sig selv.

Billeddiagnostik – hvornår er det relevant?
Røntgen, MR- eller ultralydsscanning anvendes kun ved mistanke om strukturelle forandringer, manglende bedring over tid eller ved såkaldte røde flag. Mange tilfælde af hofte- og lyskesmerter kan diagnosticeres og behandles uden billeddiagnostik

Diagnosen baseres altså typisk på sygehistorie og klinisk undersøgelse, mens scanning anvendes selektivt. En helhedsorienteret vurdering er ofte nødvendig, da hoften er tæt forbundet med både bækken, ryg og underekstremitet.

Behandling

Behandling af hofte- og lyskesmerter afhænger af den underliggende årsag, smertens varighed og hvordan den påvirker hverdagen. I mange tilfælde kan symptomerne reduceres med en kombination af egenindsats og målrettet behandling (1,4,5).

Egenomsorg og belastningstilpasning
Ved akutte eller belastningsrelaterede smerter anbefales ofte midlertidig aflastning eller justering af aktivitet, frem for fuldstændig hvile. Det kan indebære at reducere træningsmængde, undgå provokerende bevægelser og gradvist genoptage belastning, når smerterne aftager.

Træning og øvelser
Målrettet træning med fokus på styrke, bevægelighed og kontrol omkring hofte og bækken er en central del af behandlingen ved mange hofte- og lysketilstande. Træningen tilpasses individuelt og justeres løbende efter smertereaktion og funktion.

Smertelindring og medicinsk behandling
Ved behov kan smertelindrende medicin anvendes i en kortere periode, typisk som supplement til aktiv behandling. Medicinsk behandling vurderes og ordineres af læge og anvendes med omtanke, særligt ved længerevarende smerter (1).

Hvornår er yderligere udredning relevant?
Hvis smerterne er vedvarende, tiltagende eller ledsaget af røde flag, kan yderligere udredning eller henvisning være nødvendig. Det gælder også, hvis der er mistanke om strukturelle forandringer i hofteleddet eller manglende effekt af initial behandling.

Osteopatisk tilgang til hofte- og lyskesmerter

Ved osteopatisk behandling af hofte- og lyskesmerter tages der udgangspunkt i, at smerterne ofte opstår som følge af samspillet mellem flere faktorer – og ikke kun én lokal struktur.

Behandlingen tilpasses derfor altid den enkelte og baseres på en helhedsorienteret vurdering af kroppen som funktionel enhed.

Vurderingen kan blandt andet omfatte:

• bevægelse og belastning i hofte, bækken, ryg og underekstremitet
• muskel- og bindevævsspændinger, som kan påvirke hofte og lyske
• ledbevægelighed og stabilitet i hofteled, bækken og lænd
• kredsløb og vævets evne til restitution
• nervesystemets regulering og samspillet mellem spænding, smerte og bevægelse
• fordøjelsessystemets funktion, herunder spændinger i bug- og bækkenregionen, som hos nogle kan påvirke bevægelighed, kredsløb og belastning i hofte og lyske

Hos enkelte kan gener fra mave-tarmkanalen, fx oppustethed, forstoppelse eller gentagne spændinger i bughulen, bidrage til øget træk i bindevæv og ændret belastning omkring bækken og hofte. Dette vurderes altid i sammenhæng med øvrige fund og symptomer, og ikke isoleret.

Formålet med den osteopatiske tilgang er at identificere de faktorer, der samlet bidrager til belastning og vedligeholdelse af smerterne, også når årsagen ikke udelukkende findes i selve hoften eller lysken.

Den osteopatiske behandling kan bestå af manuelle teknikker rettet mod muskler, led og bindevæv samt vejledning i bevægelse, belastning og restitution. Behandlingen tilpasses løbende og indgår ofte som et supplement til træning, genoptræning eller anden konservativ behandling.

Osteopati erstatter ikke lægelig udredning eller behandling, men kan indgå som en del af en samlet, tværfaglig tilgang – særligt ved længerevarende eller komplekse hofte- og lyskesmerter.

Øvelser og genoptræning ved hofte- og lyskesmerter

Øvelser og gradvis genoptræning spiller en central rolle ved de fleste hofte- og lyskesmerter – uanset om årsagen er muskulær, senebetinget eller relateret til belastning. Formålet er at genoprette styrke, bevægelighed og belastningstolerance, så hoften og lysken bedre kan håndtere hverdag og aktivitet.

Valg af øvelser afhænger af årsagen til smerterne, men genoptræning vil ofte fokusere på:

• styrke af hofte- og sædemuskulatur
• kontrol og stabilitet omkring bækken og hofte
• gradvis belastning af lysken ved senetilstande
• bevægelse og mobilitet i hofteleddet
• koordination mellem hofte, bækken og underekstremitet

Ved overbelastningsrelaterede smerter anbefales det at starte roligt og øge belastningen gradvist, da for hurtig tilbagevenden til sport eller træning kan forværre symptomerne (1,5).

Prognose – hvad kan du forvente ved hofte- og lyskesmerter?

Forløbet ved hofte- og lyskesmerter afhænger i høj grad af årsagen, varigheden og belastningen over tid. Hos mange er der tale om funktionelle eller belastningsrelaterede smerter, som ofte kan bedres med den rette håndtering.

Ved akutte muskel- eller senepåvirkninger ses der ofte tydelig bedring over uger til få måneder, især hvis belastningen tilpasses og genoptræning igangsættes tidligt. Mere langvarige eller gentagne smerter kan tage længere tid og kræver ofte en mere struktureret og helhedsorienteret indsats (1).

Ved ledrelaterede tilstande, som fx begyndende slidgigt eller labrumproblematikker, er symptomerne ofte mere svingende. Her er målet typisk ikke nødvendigvis at fjerne alle smerter, men at reducere symptomer, forbedre funktion og øge belastningstolerance over tid (4).

Forebyggelse af hofte- og lyskesmerter

Hofte- og lyskesmerter kan ofte forebygges ved at reducere gentagne belastninger og sikre, at kroppen har de rette forudsætninger for at tåle aktivitet i hverdagen og ved sport.

Generelt anbefales det at have fokus på:

• gradvis opbygning af belastning, især ved løb, spring og retningsskift
• tilstrækkelig restitution, herunder søvn og pauser mellem træningspas
• styrke og stabilitet omkring hofte, bækken og balder, som aflaster lysken
• variation i bevægelse, så de samme strukturer ikke overbelastes gentagne gange

Ved idræt og gentagne bevægelser ses hofte- og lyskesmerter hyppigere, hvis træningsmængden øges hurtigt, eller hvis der mangler styrke og kontrol omkring hofteleddet.

Tidlig reaktion på begyndende smerter, fx ved at justere aktivitet, reducere belastning eller få vurderet bevægelse og teknik, kan mindske risikoen for, at smerterne udvikler sig til et længerevarende problem.

Forebyggelse handler derfor sjældent om én enkelt øvelse eller løsning, men om en samlet balance mellem belastning, styrke og restitution.

Hvornår bør du søge læge?

Selvom hofte- og lyskesmerter ofte er ufarlige og belastningsrelaterede, er der situationer, hvor smerterne bør vurderes af læge.

Du bør søge læge, hvis du oplever:

• pludseligt opståede, kraftige smerter uden tydelig årsag
• smerter efter større traume, fx fald eller ulykke
• tiltagende smerter i hvile eller om natten
• feber, almen utilpashed eller uforklarligt vægttab
• udtalt kraftnedsættelse, føleforstyrrelser eller haltende gang
• manglende bedring trods aflastning og tid

Disse symptomer kan i sjældne tilfælde være tegn på infektion, fraktur, alvorlig ledpåvirkning eller anden sygdom, som kræver lægelig udredning (1).

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/symptomer-og-tegn/hofte-baekken-og-lyskesmerter/
2. Christmas C, Crespo CJ, Franckowiak SC, Bathon JM, Bartlett SJ, Andersen RE. How common is hip pain among older adults? Results from the Third National Health and Nutrition Examination Survey. J Fam Pract. 2002; 51.; 345-8.
3. Ekstrand J. [A common symptom among athletes and persons who exercise. Correct treatment of groin pain requires a meticulous diagnosis]. Lakartidningen. 1999; 96.; 480-3.
4. https://www.nice.org.uk/guidance/ng226?utm_source=chatgpt.com
5. https://www.who.int/publications/i/item/9789241599665
6. Gibbs AJ, Gray B, Wallis JA, Taylor NF, Kemp JL, Hunter DJ, Barton CJ. Recommendations for the management of hip and knee osteoarthritis: A systematic review of clinical practice guidelines. Osteoarthritis Cartilage. 2023 Oct;31(10):1280-1292. doi: 10.1016/j.joca.2023.05.015. Epub 2023 Jun 30. PMID: 37394226.