Hælspore & fasciitis plantaris

Hvad er hælspore og fasciitis plantaris?

Hælspore er en af de mest almindelige årsager til smerter under hælen – men betegnelsen bruges ofte forkert. Mange forbinder hælspore med selve smerterne, men i virkeligheden dækker ordet over en lille forkalkning på hælbenet, som kan opstå efter længere tids irritation. Det er som regel ikke selve hælsporen, der gør ondt.

Den egentlige årsag til smerterne er som oftest plantar fasciitis – en betændelseslignende irritation i svangsenen (fascia plantaris), som løber fra hælbenet frem mod tæerne. Tilstanden opstår typisk efter gentagen belastning, langvarigt stående arbejde, løb eller gang på hårdt underlag.

Ved plantar fasciitis kan inflammationen sidde i selve senen, i hælknoglen eller brede sig til hele svangsenen.

Over tid kan kroppens helingsproces danne kalkaflejring ved senens hæfte på hælbenet – og det er denne forandring, man kalder en hælspore (2).

Hvad er svangsenen?

Svangsenen, også kaldet fascia plantaris, er en bred, stærk sene, der forbinder hælen med forfoden. Den fungerer som et støttende bånd, der holder fodens muskler på plads og hjælper med at løfte og stabilisere svangbuen.

Ligesom andet senevæv består svangsenen af stærkt kollagent væv med høj ydeevne. Sammen med achillessenen spiller den en vigtig rolle i fodens biomekanik ved at udnytte og overføre elastisk energi under gang og løb. Det betyder, at kroppen kan bevæge sig mere effektivt og spare energi – og vi dermed kan gå og løbe længere uden at blive trætte.

Hælspore hos børn

Børn kan også udvikle hælspore, men tilstanden kan være vanskeligere at opdage og diagnosticere korrekt. Børn har ofte svært ved at forklare, hvor smerten sidder, og hvornår den opstår.
Som forælder bør du være opmærksom på, om barnet:

• halter eller går anderledes – især når det rejser sig efter at have siddet
• får ondt ved hop, løb eller hurtige bevægelser
• klager over smerter, der er værst om morgenen eller sidst på dagen

Disse tegn kan tyde på hælspore eller andre fodrelaterede problemstillinger, som bør vurderes af en fagperson.

Symptomer på hælspore

I begyndelsen er symptomerne ofte milde. Mange oplever igangsætningssmerter, typisk om morgenen eller efter perioder, hvor foden har været i ro og kold. Dette kaldes opstartsfasen.

Med tiden udvikler symptomerne sig, og smerterne bliver gradvist værre. Under aktivitet kan smerten føles som en skarp, stikkende eller brændende fornemmelse under hælen. Denne fase kaldes udviklingsfasen.
I mere fremskredne tilfælde kan smerterne også mærkes i hvile, særligt efter belastning, og er ofte værst sidst på dagen (3).

Hælspore og aflastning

Ved hælspore opstår der en betændelsestilstand (inflammation) i og omkring hælen. Aflastning er derfor altid nødvendig for at give vævet ro til at hele.

Når området aflastes, får immunforsvaret bedre mulighed for at reparere skaderne.

Aflastning alene er dog sjældent nok. Der findes som regel en underliggende årsag et andet sted i kroppen, som skal identificeres og behandles, ellers risikerer problemet at blive vedvarende og vende tilbage.

For at opnå en holdbar bedring bør aflastning kombineres med målrettet, fagligt vejledt genoptræning, der gradvist belaster de strukturer, som påvirker hælen. Den rette form for træning og dosering er afgørende for et godt resultat.

Årsager til hælspore

Hælspore udvikles oftest som følge af en kombination af flere faktorer. Det handler både om kroppens egne forhold, som fodstilling, muskelspændinger og styrke – og om ydre påvirkninger som fodtøj, træning og daglige belastninger (1).

Fejlstillinger af fod og fodrod

Fodens opbygning spiller en vigtig rolle. Ved platfod, nedsunken forfod eller meget høj svang opstår der ændrede trækkrafter i svangsenen. Det giver øget belastning på hælen og kan på sigt føre til inflammation og smerter.

Overbelastning og gentagne bevægelser

Den mest almindelige årsag til hælspore er gentagen belastning af svangsenen dér, hvor den hæfter på hælbenet. Over tid kan små træk og mikroskader i vævet føre til irritation og betændelseslignende tilstande. I nogle tilfælde ses en mere slidpræget forandring i vævet, en såkaldt fasciose, hvor vævet bliver fortykket og mindre elastisk.
Langvarigt stående arbejde, løb eller gang på hårdt underlag, især hos personer der ikke er vant til den type belastning, øger risikoen. Det samme gælder idræt, hvor foden udsættes for mange hop og afsæt.

Alder, vægt og fodtøj

Tilstanden ses hyppigst hos personer mellem 40 og 60 år. Overvægt øger belastningen på hælen, og fodtøj med dårlig stødabsorption eller manglende svangstøtte kan forværre problemet.

Andre disponerende faktorer

Hælspore ses hyppigst fra 40-årsalderen og opefter. Overvægt øger trykket på foden markant, og fodtøj uden svangstøtte eller med hårde såler kan forværre symptomerne. Tidligere fod- eller ankelskader kan også ændre bevægelsesmønstret og øge risikoen for irritation i svangsenen.
Hos enkelte personer kan hælspore være forbundet med underliggende reumatiske lidelser, hvor der opstår betændelsestilstand i flere senehæfter – ofte på begge hæle.

Hvordan stilles diagnosen – og hvad kan forveksles med hælspore?

Diagnosen for hælspore stilles typisk klinisk af en osteopat eller fysioterapeut. Behandleren vil indhente en detaljeret sygehistorie samt foretage en nøje undersøgelse af fodens struktur, gangmønster og trykfølsomhed ved hælbenet. I mange tilfælde er billeddiagnostik ikke nødvendig til at stille diagnosen.

Ved undersøgelsen lægges særligt mærke til ømhed ved hælens forreste underside, anfald af smerte ved de første skridt eller ved belastning, og ofte en stram lægmuskel eller achillessene. I nogle tilfælde kan man supplere med ultralyd eller røntgen for at udelukke andre årsager til hælsmerter (3).

Hvad kan forveksles med hælspore?

Hælsmerter kan have flere eller andre årsager end hælspore alene (4). Andre ting der skal overvejes er:

• Betændelse i slimsække (bursitis) omkring hælen
• Overbelastning af achillessenen eller senetilhæftningen bagpå hælen
• Irritation af nerver omkring foden eller hælen
• Stressfraktur i hælbenet (sjældent, men kan give lignende smerter)
• Reumatiske sygdomme, hvor begge hæle kan være påvirkede på samme tid

Hvornår bør du søge læge eller anden fagperson?

Du bør kontakte læge, hvis smerterne kommer pludseligt og er meget kraftige, hvis hælen hæver op eller bliver rød, hvis du får feber, eller hvis generne ikke bedres efter nogle ugers skånsom behandling. Ved vedvarende smerter kan det være nødvendigt med en grundigere udredning hos læge, osteopat eller fysioterapeut.

Behandling af hælspore

En effektiv behandling af hælspore fokuserer både på at reducere smerter og på at genoprette den naturlige funktion i foden. For at opnå et varigt resultat er det vigtigt at finde og behandle årsagen til overbelastningen – ikke kun symptomerne.
Behandlingen bør som udgangspunkt bestå af en kombination af manuelle teknikker, øvelsesterapi og gradvis genoptræning, suppleret med vejledning om fodtøj og daglige aktiviteter.

Aflastning og tilpasning af aktivitet

I den akutte fase er det vigtigt at aflaste hælen for at dæmpe irritationen i vævet. Det betyder ikke fuldstændig hvile, men en midlertidig reduktion i de aktiviteter, der udløser smerte – fx løb, hop eller langvarig ståen. Efterhånden som smerterne aftager, kan belastningen gradvist øges igen med vejledning fra behandler.

Øvelser og træning

Øvelsesterapi er en central del af behandlingen. Udspænding af lægmuskler og styrketræning af svangsenen og foden hjælper med at øge vævets styrke og elasticitet. Samtidig forbedres blodcirkulationen og kroppens naturlige helingsproces understøttes.

Manuel behandling og genoptræning

Manuel behandling – fx hos osteopat, fysioterapeut eller anden fagperson, kan bidrage til at forbedre bevægeligheden i fod, ankel og underben, reducere muskelspændinger og optimere funktionen i hele benets bevægekæde. Behandlingen kombineres ofte med hjemmeøvelser og instruktion i korrekt belastning.

Tapening, fodtøj og indlæg

Mange oplever lindring ved midlertidig tapening af foden, især under genoptræning. Tapen støtter fodbuen og mindsker trækket i svangsenen. Nogle fagperson kan udføre tapen og vise, hvordan du selv kan gøre det.
Valg af sko har også stor betydning. Fodtøj med god støddæmpning og en blød, stabil sål kan reducere belastningen på hælen. Ved fejlstilling i foden kan sko med pronations- eller supinationskile eller individuelt tilpassede indlæg være en hjælp.

Kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper kan i nogle tilfælde være nyttige – især hvis der er tendens til hævelse eller nedsat venedrænage i benet. De kan anvendes i løbet af dagen ved stående eller stillesiddende arbejde, men bør tages af om aftenen. Det kan desuden hjælpe at hæve benene let, så hælen får bedre aflastning.

Injektioner med steroid – hvad siger forskningen?

I nogle tilfælde, typisk når konservative tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt, anvendes injektion med kortikosteroid (binyrebarkhormon) tæt på det området med hælsmerter. Studier viser, at denne behandling kan give kortvarig lindring af smerter (ofte 1-2 måneder), men effekten på længere sigt er mindre sikker. Derudover er der en lille risiko for komplikationer som svækkelse af senen eller ruptur, især hvis injektionerne gentages. Derfor anvendes denne metode som supplement og under nøje vurdering hos specialister (4).

Behandling hos osteopat

Osteopatisk behandling af hælspore tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor fokus ikke kun er på smerteområdet, men på de bagvedliggende årsager til belastningen.
Osteopaten undersøger derfor både fodens funktion, muskler og led i ben og bækken samt kredsløb, nervesystem og fordøjelse – alt sammen faktorer, der kan påvirke kroppens evne til at hele og bevæge sig optimalt.

Ved hjælp af manuelle teknikker arbejdes der med at:

• Forbedre blodcirkulationen i fod og underben, så helingsprocessen understøttes
• Reducere spændinger i muskler og bindevæv, der belaster hælen
• Genskabe balance i led og bevægelse i fod, ankel, knæ og bækken
• Optimere nerveforbindelsen til foden for at normalisere muskelspænding og bevægelsesmønstre

Osteopatisk behandling kombineres ofte med specifik genoptræning og vejledning i aktivitet, fodtøj og belastning. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for, at kroppen selv kan hele vævet og forebygge tilbagefald.

Fysioterapi og hælspore

Fysioterapi spiller en vigtig rolle i genoptræningen af hælspore. Øvelser, der styrker og udspænder foden, lægmuskulaturen og svangsenen, har dokumenteret effekt og bør indgå som en central del af behandlingen.
Særligt tung, langsom styrketræning (high-load training) og excentriske øvelser har vist sig effektive til at reducere smerter og øge vævets modstandskraft (5).

Hos vores behandlere i Aarhus Osteopati vil du blive vejledt i genoptræningen, tilpasses den enkelte patients behov og forløb.

Gode råd mod hælspore

De gode råd afhænger af, hvor langt i forløbet hælsporen er.
Hælspore udvikler sig ofte gradvist – fra en mild irritation til en mere udtalt og kronisk tilstand.Derfor er det vigtigt, at du tilpasser din aktivitet og behandling efter, hvor i forløbet du befinder dig.

Opstartsfasen – de første tegn på hælspore

Hvis du kun oplever smerter om morgenen eller efter at have siddet stille, befinder du dig sandsynligvis i begyndelsesfasen.Her gælder det om at aflaste uden helt at holde sig i ro. Skru lidt ned for træningsmængden, undgå hårde underlag, og brug sko med blød sål og god svangstøtte.Undgå højhælede sko eller fodtøj med hård sål, og sørg for at få rigeligt med hvile og søvn, så vævet kan restituere.Det kan være en god idé allerede i denne fase at få vurderet foden af en osteopat, fysioterapeut eller anden fagperson, så du forebygger, at problemet udvikler sig.

Udviklingsfasen – når smerterne tiltager

I denne fase mærkes smerterne ikke kun ved dagens start, men også under gang, trappegang eller løb.Her bør belastningen reduceres markant, og du bør begynde målrettet genoptræning for hælspore (se videoøvelserne nedenfor).Fodtøj med blød bund eller indlæg, der støtter svangbuen, kan aflaste hælen betydeligt. Hvile, søvn og aflastning er særligt vigtige i denne periode, og behandling hos osteopat eller fysioterapeut kan hjælpe med at genoprette balancen i fodens strukturer.

Kronisk fase – når hælsporen er blevet vedvarende

Ved længerevarende eller tilbagevendende smerter skal du undgå belastende aktiviteter som løb og hop, indtil vævet er styrket igen. Her fokuseres behandlingen på specialiseret genoptræning og manuel behandling, suppleret med aflastning og eventuelle hjælpemidler som hælindlæg, skoindlæg eller tapening. Sørg desuden for gode sko, regelmæssig hvile og optimal restitution – og søg altid professionel hjælp for at få lagt en målrettet plan.

Rådet er enkelt: Lyt til kroppen og reager tidligt. Jo hurtigere hælspore behandles, desto større er chancen for at undgå, at den bliver kronisk.

Forebyggelse af hælspore

Forebyggelse af hælspore handler i høj grad om at skabe balance mellem belastning og restitution. Foden udsættes dagligt for store kræfter, især ved gang, løb og stående arbejde – og selv små ubalancer i bevægelse, fodtøj eller muskulatur kan med tiden føre til irritation af svangsenen.
Et par simple tiltag kan gøre en stor forskel i at forebygge hælspore:

• Vælg fodtøj med støtte: Brug sko med god støddæmpning, fast hælkappe og støtte under svangen. Undgå flade sko i længere tid ad gangen.
• Stræk ud hver dag: Udspænd lægmuskler og svangsenen – særligt før og efter aktivitet. En simpel øvelse er at rulle foden over en bold i 1-2 minutter.
• Øg træningsmængden gradvist: Undgå pludselige stigninger i belastning, løbedistance eller hoppeøvelser. Kroppen skal have tid til at tilpasse sig.
• Styrk fod og underben: Tåhævninger og balanceøvelser styrker muskulaturen og aflaster svangsenen.

Tag smerter i hælen alvorligt: Tidlig aflastning og lette øvelser kan forhindre, at irritation udvikler sig til kroniske smerter.

Referencer

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/laeg-ankel-og-fod/plantar-fasciitis/
2. https://ugeskriftet.dk/videnskab/fasciitis-plantaris?
3. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/laeg-ankel-fod/plantar-fasciitis-og-haelspore/
4. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/symptomer-og-tegn/hael-og-fodsmerter/
5. Rathleff MS, Mølgaard CM, Fredberg U, Kaalund S, Andersen KB, Jensen TT, Aaskov S, Olesen JL. High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up. Scand J Med Sci Sports. 2015 Jun;25(3):e292-300. doi: 10.1111/sms.12313. Epub 2014 Aug 21. PMID: 25145882.