Reumatoid artritis

Symptomer og tidlige tegn

RA udvikler sig ofte gradvist over uger eller måneder. De første symptomer er typisk:

• Hævelse, ømhed og stivhed i flere led – ofte symmetrisk (begge hænder eller fødder)
• Særligt morgenstivhed, der varer mere end 30 minutter
• Træthed, let feber og vægttab

Sygdommen rammer især de små led i hænder og fødder, men også større led kan i princippet angribes. Over tid kan sygdommen føre til varige ledskader og deformiteter, såsom svanehalsdeformitet i fingrene eller forfodsnedfald (2).

Diagnose

For at få stillet diagnosen skal følgende være til stede:

• Der skal være tydelig inflammation (hævelse) i mindst ét led.
• Lægen skal have udelukket andre sygdomme, der kan give lignende symptomer.
• Der bruges et pointsystem til at vurdere sygdommen. Man skal opnå mindst 6 point ud af 10 for at blive diagnosticeret med RA. Pointene gives ud fra:

• • Hvor mange og hvilke led der er påvirkede
  • Om der findes bestemte antistoffer i blodet (der tyder på RA)
  • Om der ses forhøjede inflammationsmarkører i kroppen (målt via blodprøver)
  • Hvor længe symptomerne har stået på

Såfremt reumatologen vurderer, at det er nødvendigt, kan man også blive henvist til ultralyd eller røntgenundersøgelse for yderligere udredning (6). 

Slidgigt og leddegigt forveksles ofte – men det er to meget forskellige sygdomme, både når det gælder årsag, forløb og behandling (5).

Komplikationer ved ubehandlet reumatoid artritis

Hvis RA ikke behandles, eller behandlingen ikke er tilstrækkelig, kan sygdommen føre til alvorlige ledskader, ødelæggelse af brusk og knogler, fejlstillinger samt nedsat funktion og permanente skader. Derudover er der en øget risiko for lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme, hvor risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan være op til 50 % højere sammenlignet med personer uden RA.

Jo tidligere sygdommen opdages og behandles, desto større er chancen for at undgå disse komplikationer.

Behandlingsmuligheder

Når man har fået stillet diagnosen leddegigt (RA), begynder behandlingen derfor så hurtigt som muligt.

Behandlingsplanen tilpasses løbende, alt efter hvordan sygdommen udvikler sig. Der tages hensyn til:

• Hvordan sygdommen ser ud til at udvikle sig
• Andre sygdomme man har
• Hvordan tidligere behandlinger har virket (og eventuelle bivirkninger)
• Patientens livsvilkår – fx arbejde, familie, og et eventuelt ønsker om at blive gravid

Målet med behandlingen er at få sygdommen under kontrol så hurtigt som muligt. Man sigter efter:

• En tydelig forbedring inden for de første 3 måneder
• At sygdommen er næsten væk (kaldet “remission”) indenfor 6 måneder

Hvis sygdommen har varet længe, og det ikke er realistisk at opnå remission, så er målet i stedet at holde sygdommen på et lavt niveau.

Hvis behandlingen ikke virker som forventet, bør man i samarbejde med reumatologen gennemgå planen og vurdere, om den skal ændres (4).

Den mest anvendte første medicin mod RA er Methotrexat (MTX). Det er et immundæmpende lægemiddel, som hæmmer den inflammationsreaktion, der forårsager hævelse og smerter i leddene. 

Methotrexat kombineres ofte med:

• Binyrebarkhormon (kortikosteroid), som virker hurtigt og dæmper symptomerne. Det gives enten som tablet, indsprøjtning i led eller i muskler (11).
• Andre sygdomsmodificerende midler som Plaquenil (hydroxyklorokin), Salazopyrin (sulfasalazin) eller Arava (leflunomid), som også kan erstatte Methotrexat, såfremt dette ikke tåles.

Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt efter 3–6 måneder, vurderer reumatologen, om det er nødvendigt at ændre behandlingen. Det kan være:

• Tillæg af et andet middel (kombinationsbehandling)
• Skift til en biologisk behandling
• Brug af målrettet syntetisk behandling

Biologisk og målrettet behandling gives typisk som indsprøjtning eller tablet og virker ved at blokere specifikke dele af immunforsvaret (2).

Kost og livsstil

Som led af behandlingen, bliver det non-farmakologiske aspekt også vægtet højt. Dette kan fx være patientuddannelse, altså informationer patienten og pårørende modtager fra sundhedsprofessionelle. Patienten med RA bør modtage personlig og tilpasset information om sygdommen, behandlingsmuligheder samt relevante livsstilsråd. Informationen kan inkludere:

• Vejledning om rygestop, alkoholvaner, vægttab og motion
• Anbefaling om at følge Sundhedsstyrelsens kostråd
• Støtte til sociale forhold, herunder uddannelse, beskæftigelse og kontakt til fx kommunen eller Gigtforeningen

Det anbefales dertil, at patienten integrerer fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen – også ved aktiv sygdom. Regelmæssig træning kan reducere smerter og styrke bevægeligheden. Ved behov kan patienten henvises til en fysioterapeut for individuel vejledning (4).

Nye medicinske fremskridt

Der er heldigvis sket store fremskridt i behandlingen af RA de seneste år. Nye former for medicin – især de biologiske og såkaldte ”biosimilars” lægemidler og de målrettede behandlinger har forbedret livskvaliteten for mange. I dag arbejder man også tiltagende med personlig medicin, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patients sygdomsmønster og livssituation, baseret på biomarkører fra blod- og vævsprøver (1).

Endelig undersøger man, om nogle patienter i langvarig remission af sygdomstilstand kan få trappet behandlingen ned eller helt stoppe – og om nogle faktisk kan klare sig helt uden medicin i perioder.

Kort sagt: Behandlingen af RA bliver stadig bedre, med fokus på tidligere indsats, flere valgmuligheder og mere individuel tilpasning (7).

Motion og træning

Fysisk aktivitet er afgørende for både krop og sind. Den styrker musklerne, mindsker stivhed i leddene, forbedrer humøret og reducerer risikoen for følgesygdomme som hjerte-kar-sygdom. Bevægelse, der får pulsen lidt op, er særlig gavnlig – men det er vigtigt, at træningen tilpasses sygdommens aktivitet og den enkeltes funktionsniveau (2).

Ved leddegigt kan skånsomme motionsformer som vandgymnastik, yoga, cykling og gåture være særligt gode, da de belaster leddene minimalt og samtidig holder kroppen i gang.

Træning med egen kropsvægt eller såkaldt okklusionstræning (hvor blodtilførslen delvist begrænses under lette øvelser) er også relevante muligheder. De hjælper med at bevare muskelstyrke og funktionsniveau uden at overbelaste de inflammerede led, som det kan ske ved traditionel styrketræning (3).

Lidt motion er bedre end ingen motion, og ofte kan det være en fordel at sætte barren lavt i starten, indtil man har opbygget de gode rutiner (4).

Hverdagsliv med reumatoid artritis

Selvom RA er en kronisk sygdom, kan man som patient gøre meget selv for at leve et aktivt og meningsfuldt liv. Den rette medicinske behandling er afgørende – men livsstil, viden og daglige valg spiller også en stor rolle for, hvordan man har det.

Smerter er et af de mest markante symptomer ved leddegigt. De opstår både ved aktivitet og i hvile, og de gennemsyrer alt fra humør, til søvn og livskvalitet. Omvendt kan ens mentale tilstand også forstærke smerteoplevelsen.

Der findes heldigvis strategier, som kan hjælpe. Mange har gavn af at ændre den måde, de tænker og handler i forhold til smerterne. Det kan fx være at planlægge opgaver bedre, finde nye måder at udføre ting på – og ikke mindst at tillade sig pauser.

For den, der for nylig har fået diagnosen, kan det være overvældende at finde rundt i alle informationerne. Derfor er det en god idé at søge vejledning hos sundhedsprofessionelle og patientforeninger som Gigtforeningen, der tilbyder rådgivning, artikler og støttemateriale målrettet nye patienter (4).

Den osteopatiske tilgang til reumatoid artritis

Osteopati kan spille en komplementær rolle i håndteringen af reumatoid artritis RA ved at bidrage til reduktion af inflammation og forbedring af livskvaliteten gennem manuel behandling, patientuddannelse og -vejledning fra et nuanceret og holistisk perspektiv. En central del af den osteopatiske filosofi er at optimere kroppens selvhelende og autoregulerende evner. Dette kan blandt andet ske ved at fremme vaskularisering og lymfedrænage gennem skånsom manuel behandling, hvilket kan være med til at fjerne inflammatoriske affaldsstoffer og støtte immunforsvarets balance. Ved at arbejde med kroppens strukturer, fx bindevæv, led og fascier, kan osteopaten forbedre bevægelighed og reducere mekanisk stress, hvilket potentielt mindsker inflammatorisk belastning i kroppen.

Desuden kan livsstilsfaktorer (de såkaldte KRAMS-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress) have en betydning for inflammationsniveauet i kroppen (9, 10).

Osteopaten kan støtte patienten i at træffe sundere valg og anvender ofte patientuddannelse som et centralt redskab, da små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for livskvaliteten over tid 

Stress har vist sig at have en forstærkende effekt på både inflammation og smerteoplevelse via det neuroendokrine og autonome nervesystem, herunder HPA-aksen og det sympatiske respons. Derfor arbejder osteopaten ofte med teknikker, der understøtter det parasympatiske nervesystem og reducerer kroppens samlede stressbelastning. Dette harmonerer med moderne smertevidenskabelig forståelse, hvor smerte anskues som et komplekst samspil mellem biologi, psyke og sociale faktorer – og hvor en ”trusselsopfattelse” i hjernen kan forstærke smerten uafhængigt af vævsskade (8). Ved at arbejde med hele mennesket – både fysisk og emotionelt – søger osteopaten at nedsætte denne ” trusselsopfattelse ” og dermed forbedre patientens funktion og trivsel.

Referenceliste

1. Brown, P., Pratt, A.G. & Hyrich, K.L., 2024. Therapeutic advances in rheumatoid arthritis, BMJ, s. e070856.
2. Dansk Reumatologisk Selskab, 2025. Reumatoid Artritis, Nationale Behandlingsvejledninger (NBV) [Online].
   Tilgængelig fra: https://danskreumatologi.dk/wp-content/uploads/2025/03/RA-NBV_2202225.pdf [Lokaliseret 21-04-2025].
3. Dos Santos, L.P. et al., 2021. The effects of resistance training with blood flow restriction on muscle strength, muscle hypertrophy and functionality in patients with osteoarthritis and rheumatoid arthritis: A systematic review with meta-analysis, PLOS ONE, årg. 16, nr. 11, s. e0259574.
4. Gigtforeningen, 2025. Det kan du selv gøre – gode råd om leddegigt [Online].
   Tilgængelig fra: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/leddegigt/det-kan-du-selv-goere/ [Lokaliseret 21-04-2025].
5. Henning Bliddal, 2014. Gigtsmerter [Online].
   Tilgængelig fra: https://netdoktor.dk/gigt/sygdomme/gigtsmerter/ [Lokaliseret 21-04-2025].
6. ICD-11, 2025. FA20 Rheumatoid arthritis [Online].
   Tilgængelig fra: https://icd.who.int/browse/2025-01/mms/en#576319925 [Lokaliseret 11-04-2025].
7. Mahajan, T.D. & Mikuls, T.R., 2018. Recent advances in the treatment of rheumatoid arthritis, Current Opinion in Rheumatology, årg. 30, nr. 3, s. 231–237.
8. Moseley, G.L., 2007. Reconceptualising pain according to modern pain science, Physical Therapy Reviews, årg. 12, nr. 3, s. 169–178.
9. Schäfer, C. & Keyßer, G., 2022. Lifestyle Factors and Their Influence on Rheumatoid Arthritis: A Narrative Review, Journal of Clinical Medicine, årg. 11, nr. 23, s. 7179.
10. Schönenberger, K.A. et al., 2021. Effect of Anti-Inflammatory Diets on Pain in Rheumatoid Arthritis: A Systematic Review and Meta-Analysis, Nutrients, årg. 13, nr. 12, s. 4221.
11. Sundhedsfagligt Råd Reumatologi, 2013. Leddegigt (reumatoid artritis) [Online].
    Tilgængelig fra: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsfaglige-raad-og-komiteer/Documents/PatientinformationLeddegigt.pdf [Lokaliseret 21-04-2025].