Osteopatisk behandling af osteoporose ved Aarhus Osteopati
En konsultation ved Aarhus Osteopati vil starte med en samtale hvor vi snakker omkring din historie, hvor du er henne af i forløbet, og alle de spørgsmål du måtte have forbundet med din nuværende situation.
For mange kan det være utrygt, og forvirrende at få diagnosen, og man kan komme i tvivl om hvad man må og hvad man kan holde til. Alle disse spørgsmål vil vi komme omkring ved den første konsultation.
Behandlingen af osteoporose patienter er en skånsom behandling med fokus på optimering af alle kroppens systemer. Nervesystemet, blodbanerne, mave/tarm systemet og bevægeligheden i kroppens led. Dette indebærer f.eks. fordøjelsen og optagelse af næringsstoffer fra tarmene, herunder kalk og D-vitamin.
Hvis der er begrænsninger i bevægeligheden af mave/tarmsystemet, vil det kræve ekstra energi fra dit system, samt en ikke optimal optagelse af næringsstoffer. Med det store behov for kalk og D-vitamin for patienter med knogleskørhed, spiller dette en vigtig rolle i behandlingen.
Herudover kigger vi på bevægeligheden, blodtilførsel og drænage fra de forskellige led og områder i kroppen. Hvis et område i kroppen enten er begrænset i sin bevægelighed, eller ikke får blod nok (næring) eller får fjernet blodet fra området igen (fjernelse af affaldsstoffer), vil det betyde at muskler og knogler i dette område ikke får nok næring, og derfor kan have svært ved at opretholde muskelmasse og knoglemineralindhold i dette område.
Kroppen er en enhed, og det er vigtigt at der ikke er begrænsninger enkelte steder i kroppen, da dette vil belaste og påvirke resten af kroppen.
Herudover vil det også være muligt at få lavet et træningsprogram man kan lave derhjemme, gennemgå øvelser man laver i forvejen i f.eks. fitnesscenter eller til yoga, eller der er mulighed for at starte til holdtræning her på klinikken.
Holdtræningen på klinikken er udenfor sygesikringen, men der ydes tilskud fra Sygesikring Danmark.
Kan man helbrede osteoporose?
Målet med kost, medicin og træning er at bremse nedbrydningen af dine knogler, og derigennem styrke dine knogler sammenlignet med den naturlige afkalkning over tid.
Målet er ikke at helbrede osteoporose, men hvis man ved en DEXA-scanning med 2-3 års mellemrum kan fastholde samme t-score, så har man stoppet den naturlige afkalkning af knoglerne, og derigennem gjort knoglerne stærkere.
Vi ser dog samtidig i mange træningsforløb på klinikken, hvor man træner, får tilpasset medicin, og korrekt kost, at man kan forbedre sin T-score over tid. Og derigennem kan nogle patienter f.eks. gå fra ”osteoporose” og ned til ”osteopeni”.
Man kan gøre meget for at forebygge osteoporose, du kan finde flere gode råd her (Region Midt).
”På en periode på 2 år gik jeg fra en T-score på -2,7 til -2,3 i lænden, og -1,7 til -1,3 i hoften”
– Gunhild 69 år