Alt du skal vide om Diabetes mellitus (sukkersyge) – Type 1 og 2

Hvad er Diabetes mellitus?

Diabetes mellitus, også kendt som sukkersyge i folkemunde, er en gruppe af sygdomme der er karakteriseret ved forhøjet blodsukker. Overordnet set skyldes det enten at bugespytkirtlen ikke producerer nok af hormonet insulin, eller at kroppen ikke responderer optimalt på det insulin der produceres. Insulin holder blodsukkeret stabilt ved at transportere sukker fra blodet og over i cellerne, hvor det bl.a. bruges som “brændstof” for cellens mange funktioner. Uanset typen af sukkersyge bliver resultatet det samme når der mangler insulin i kroppen, nemlig at blodsukkeret stiger og cellerne begynder at hungre efter næring.

Faktisk findes der omkring 30 forskellige typer af diabetes, men 90% vil have enten type 1 eller type 2 diabetes og det er disse to typer vi vil gennemgå i denne artikel

Type 1 diabetes mellitus (T1DM) er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Type 2 diabetes mellitus (T2DM) skyldes ofte en kombination af at cellerne ikke kan optage sukkeret optimalt også kaldet insulinresistens og betacelledysfunktion, hvor der ikke produceres nok insulin (Kilde: Diabetes.dk).

Lad os tage et nærmere kig på de to forskellige typer.

Forskelle mellem type 1 og type 2 diabetes

Type 1 diabetes rammer oftest yngre, men man kan få diagnosen gennem hele livet. Sygdommen er en kronisk og autoimmun sygdom, hvor betacellerne i bugespytkirtlen ikke længere producerer insulin fordi de er blevet angrebet af kroppens eget immunsystem. Det gør at blodsukkeret stiger og inden for kort tid, kan udvikle sig til kritisk syreforgiftning. Der er derfor behov for livslang behandling med insulin. Forskere har endnu ikke fundet årsagen til sygdommen, og den kan derfor ikke forebygges eller helbredes (Kilde: Sundhed.dk 1)​.

Type 2 diabetes er den hyppigst forekommende type og udgør ca. 80% af alle personer med diabetes. Man anslår at ca. 100.000 danskere har type 2 diabetes, men uden at vide det. Sygdommen rammer oftest voksne, men man har de seneste år også set en stigning hos børn. Type 2 diabetes udvikler sig snigende ved, at kroppen optager sukkeret dårligt i cellerne dvs. bliver mere resistent over for insulin. Det gør at bugespytkirtlen i starten vil forsøge at kompensere ved at producere mere insulin, men til sidst er end ikke det tilstrækkeligt for at holde et normalt blodsukkerniveau, og de insulinproducerende betaceller i bugespytkirtlen bliver tilmed langsommere og dårligere til at respondere. Risikoen for type 2 diabetes hænger bl.a. sammen med din alder, din genetik og din BMI. Behandlingen af sygdommen involverer livsstilsændringer, medicin og i nogle tilfælde også insulin (Kilde: Sundhed.dk 2)​.

Gennem en Funktionel Medicin konsultation kan du blive klogere på din krop, genetik og eventuelle problematikker – læs mere her.

Symptomer på sukkersyge

Type 2 diabetes kommer typisk snigende og man kan have sygdommen i mange år uden symptomer, eller med meget få symptomer f.eks. tørst, træthed, hyppig vandladning eller synsforstyrrelser. Nogen gange opdages sygdommen tilfældigt eller efter f.eks. blodprop. I modsætning til type 2 diabetes, udvikler type 1 diabetes sig mere akut, hvor man inden for få uger eller dage bliver tiltagende dårlig med influenzalignende symptomer, øget tørst, hyppig vandladning, vægttab, træthed og acetonelugt. Det kan udvikle sig til den kritiske tilstand, syreforgiftning som kræver akut behandling på sygehuset.

Herunder forklares årsagen de forskellige symptomer:

• Øget tørst og hyppig vandladning: Høje blodsukkerniveauer trækker væske ind i blodbanen og sukkeret vil komme med ud i urinen, hvor det ligeledes vil trække væske med sig. Grundet dette opstår dehydrering og øget tørst.
• Ekstrem sult: Uden tilstrækkelig insulin kan kroppen ikke optage sukker i cellerne, hvilket resulterer i mangel på energi og øget sult.
• Uforklarligt vægttab: På trods af øget sult kan vægttab forekomme især ved type 1 diabetes, da kroppen begynder at nedbryde muskel- og fedtdepoter for at få energi da sukker ikke er tilgængelig grundet manglende insulin.
• Træthed: Manglen på sukker i cellerne kan føre til udmattelse og træthed.
• Sløret syn: Høje blodsukkerniveauer kan trække væske fra øjnene og forårsage sløret syn.
• Langsom heling af sår: Diabetes kan nedsætte blodcirkulationen og påvirke heling af sår og infektioner​​.

I tvivl om hvad du fejler? Se vores tilbud om specialistvurderinger.

Behandling af diabetes

Medicin mod diabetes

Der findes flere typer medicin til behandling af diabetes, herunder:

• Insulin: Der findes mange forskellige typer insulin, herunder også langsomtvirkende og hurtigtvirkende. Insulin anvendes til behandling af type 1 diabetes, men hos nogle type 2 diabetikere vil det også være nødvendigt. Insulinen injiceres i huden enten via en pen eller gennem insulinpumpe.
• Metformin: Er førstevalgsbehandling til type 2 diabetes. Virker bl.a. ved at øge følsomheden af insulin og reducere leverens glukoseproduktion.
• SGLT2-hæmmere: Virker ved at udskille overskydende sukker fra blodet gennem urin. Derudover beskyttende effekt på hjerte og nyrer.
• GLP1-receptoragonister: Virker ved at øge frigivelsen af insulin fra bugespytkirtlen. Derudover beskyttende effekt på hjerte og nyrer.
• DPP4-hæmmer: Virker ved at hæmme kroppens nedbrydning af hormonet GLP-1 og øger derved effekten som bl.a. medfører øget insulinfrigivelse.
• Sulfonylurinstoffer: Virker ved at stimulere bugspytkirtlen til at producere mere insulin.

Ikke-medicinsk behandling mod diabetes

Osteopati

Sideløbende med den medicinske behandling er det vigtigt at blive vejledt i rette kosttiltag og fysisk aktivitet. Osteopati tilbyder en holistisk tilgang til behandling af diabetes ved at fokusere på at forbedre kroppens strukturelle balance og funktion. Osteopater bruger manuel terapi til at forbedre blodcirkulationen, reducere stress og støtte immunsystemets funktion.

Denne tilgang kan hjælpe med at regulere hormonelle ubalancer og forbedre den generelle sundhedstilstand hos diabetikere​ (Kilde: Med Xpress)​.

Hormoner og stress

Stress har stor indvirkning på hormonbalancen, hvor især stresshormonet kortisol kan være problematisk da det øger blodsukkeret. Kronisk stress kan medføre insulinresistens og forværre diabeteskontrol. Stressreduktionsteknikker som meditation og yoga kan hjælpe med at reducere kortisolniveauer og forbedre blodsukkerreguleringen​.

Ny forskning og behandlingsmuligheder

Ny forskning har ført til flere lovende behandlinger og teknologier inden for diabetesområdet. En spændende opdagelse er brugen af stamcelleterapi til at genoprette insulinproduktion hos patienter med type 1 diabetes. I en tidlig klinisk undersøgelse kunne syv ud af tolv patienter, der modtog stamcelleterapi, undgå daglige insulininjektioner, mens to andre reducerede deres insulinbehov betydeligt​ (Kilde: Med Xpress)​.

En anden lovende udvikling er “BuBble Gun”-teknologien, som bruger en laser til at injicere medicin, herunder insulin gennem huden uden brug af nåle. Denne metode kan være særligt nyttig for dem, der lider af nålefobi, og kan forbedre livskvaliteten for patienter med diabetes​ (Kilde: Med Xpress)​​.

Forskning har også vist, at fjernelse af inceptor-receptorer fra beta-celler kan forbedre glukosereguleringen og øge beta-cellemassen. Dette kunne være en potentiel behandlingsstrategi for både type 1 og type 2 diabetes​ (Kilde: SciTechDaily)​.