Vi behandler
Muskelsmerter
Lær mere om muskelsmerter
Hvad er muskelsmerter?
Muskelsmerter er en almindelig tilstand, der påvirker millioner af mennesker uanset alder, køn eller fysisk aktivitetsniveau. Disse smerter kan variere i intensitet fra mildt ubehag til alvorlige smerter, der kan have en betydelig indvirkning på en persons livskvalitet.
Spring til afsnit [Vis]
Hvordan føles muskelsmerter?
Muskelsmerter kan manifestere sig på forskellige måder og føles forskelligt for hver person afhængigt af årsagen og graden af smerten. Muskelsmerter kan begynde som en subtil, nagende fornemmelse eller ømhed, der gradvist intensiveres over tid. Det kan også komme pludseligt som en skarp, stikkende smerte, især hvis det skyldes en akut skade eller overanstrengelse. Nogle mennesker beskriver muskelsmerter som følelsen af, at musklerne er ømme og følsomme ved berøring. Selv let tryk eller massage af de berørte områder kan forårsage smerte.
Smerten kan være lokaliseret til en bestemt muskelgruppe eller spredes til flere områder i kroppen, afhængigt af årsagen.Muskelsmerter kan også ledsages af andre symptomer som hævelse, rødme eller en følelse af svaghed i musklerne.
I mange tilfælde kan muskelsmerter være midlertidige og forsvinde med hvile eller let bevægelse og udspænding. Imidlertid kan kroniske muskelsmerter være mere vedvarende og påvirke en persons livskvalitet betydeligt.
Hvad er symptomerne på muskelsmerter?
Symptomerne på muskelsmerter kan variere afhængigt af den underliggende årsag og sværhedsgraden af smerten. Fælles symptomer omfatter dog typisk:
- Lokal eller spredt smerte i musklerne
- Ømhed og følsomhed i berørte områder
- Stivhed og nedsat bevægelighed
- Svaghed i musklerne samt hævelse og inflammation i det berørte område
Hvorfor har jeg ondt i alle mine muskler?
Muskelsmerter flere steder i kroppen kan være et tegn på, at kroppen er i ubalance. Hvis man oplever at have stress, en udfordret fordøjelse, samt muskelsmerter, så prioriterer kroppen heling af det muskel-skeletale system sidst. Det betyder, at personer med stress og en udsat fordøjelse først skal have styr på disse komponenter, før kroppen har overskud til at prioritere det muskel-skeletale system og dermed muskelsmerterne. Derfor arbejder osteopater med kroppen som en helhed, hvor et optimalt stressniveau, en god blodcirkulation og en optimal fordøjelse er vigtige komponenter i behandlingen af muskelsmerter.
Se hvordan vi behandler stress her.
Muskelsmerter i hele kroppen kan også være et resultat af overanstrengelse, stress og fysisk træthed.
Derudover kan infektionssygdomme også føre til generelle muskelsmerter. Eksempler inkluderer influenza og andre virussygdomme, der udløser en inflammatorisk reaktion i kroppen som en del af immunforsvarets respons. Denne inflammation kan påvirke musklerne og resultere i ømhed, der spænder over hele kroppen.
Fibromyalgi er en anden mulig årsag til udbredte muskelsmerter. Fibromyalgi er en kompleks tilstand, der involverer kronisk smerte og ømhed i muskler og bindevæv, ofte ledsaget af andre symptomer som træthed og søvnforstyrrelser m.m.
Nogle lægemidler kan også forårsage muskelsmerter som en bivirkning. Statiner, der bruges til at kontrollere kolesterolniveauer, er et eksempel på sådanne lægemidler.
Ivar fortæller, hvor vigtig d-vitamin er for vores krop
Årsager til muskelsmerter
En af de mest almindelige årsager til muskelsmerter er træningsømhed efter fysisk aktivitet. Når muskler udsættes for gentagne belastninger uden tilstrækkelig hvile eller opvarmning, fører de til små skader i muskelfibrene, hvilket resulterer i smerte og ømhed. Smerte og ømhed opstår som følge af inflammation i området, som er en naturlig respons fra kroppen. Denne respons gør, at vævet heler igen og bliver stærkere end før.
Osteopater er med til at sikre, at kroppen har de optimale forudsætninger for heling, hvor en naturlig inflammationsproces kan foregå.
Dette inkluderer blandt andet en god blodcirkulation til det pågældende område, samt nerveforsyning. Dertil kan ændringer i kost, motion, stress og søvnvaner være relevante faktorer som spiller ind.
Skader er en anden udbredt årsag til muskelsmerter. Direkte traumer, såsom slag, forstuvninger eller forstrækninger kan forårsage akutte muskelsmerter.
Infektionssygdomme som influenza og forkølelse kan også medføre muskelsmerter som en del af deres symptomer.
Inflammatoriske tilstande, såsom autoimmune sygdomme (f.eks. lupus eller reumatoid arthritis), kan forårsage kroniske muskelsmerter som en del af deres symptombillede.
Kronisk træthedssyndrom (CFS), også kendt som myalgisk encefalomyelitis (ME), er en kompleks sygdomstilstand, primært er karakteriseret ved udtalt og vedvarende træthed eller udmattelse, der også kan føre til muskelsmerter.
Muskelgigt, også kendt som polymyalgia reumatika (PMR), er en inflammatorisk tilstand, der primært påvirker skulder- og hoftemusklerne og kan føre til smerter heri.
Kilde: Sundhed.dk
Muskelsmerter og træthed
Muskelsmerter og træthed kan være tæt forbundet og påvirke hinanden på flere måder.
Overanstrengelse er en af de mest almindelige måder, hvor muskelsmerter og træthed kan opstå sammen. Når du udfører intens fysisk aktivitet eller arbejder hårdt, kan det resultere i muskelsmerter, og samtidig føler du dig træt og udmattet. Dette sker, når musklerne udsættes for en belastning, de ikke er vant til, og de reagerer med smerte og træthed.
Kroniske sygdomme som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom er eksempler på tilstande, hvor muskelsmerter og udtalt træthed er centrale symptomer. Disse tilstande viser, hvordan muskelsmerter og træthed kan være tæt sammenknyttet.
Kort sagt er muskelsmerter og træthed ofte indbyrdes forbundet, og det er vigtigt at forstå årsagen til begge symptomer for at håndtere dem effektivt.
Muskelsmerter i ryggen
Der er mange forskellige årsager til muskelsmerter i ryggen. En almindelig årsag er belastning af rygmusklerne. Dette kan ske ved løft af tunge genstande eller mange gentagne bevægelser. Skader på rygmusklerne kan også være en årsag til smerter i ryggen. Dette kan blandt andet omfatte fibersprængninger på grund af pludselige bevægelser eller overstrækning.
Adhærencer, arvæv, nedsat bevægelse eller inflammation i bindevævet omkring organer kan ligeledes give det man kalder en faciliteret innervering til ryggen (her specifikke ryghvirvler, alt efter hvilket organ man tager udgangspunkt i). Muskler der innerveres fra samme ryghvirvler oplever vi kan blive overstimuleret og resultatet kan være muskelsmerter. Ved at finde og behandle restriktioner omkring organer, og dermed øge blodforsyningen og nerveforsyningen til organet, kan man påvirke denne overaktivitet i facilitering fra organ til ryghvirvler, og dermed fra ryghvirvler til muskler.
Dertil kan en stillesiddende livsstil, mangel på motion og manglende fysisk form også være faktorer, der bidrager til smerter i rygmusklerne.
Vores vejrtrækningsmuskel, diafragma, hæfter på vores ribben, som danner ledforbindelser med seks af vores brystryghvirvler. Låsninger eller spændinger i ryghvirvlerne kan komme som følge af spændinger i diafragma. Det kan give murrende, stikkende, eller skarpe smerter i ryggen. Dertil kan det medføre at brystryggen bliver mindre mobil, hvilket kan påvirke hele rygsøjlen og medføre lændesmerter m.m.
Muskelsmerter i nakken
Muskelsmerter i nakken er en almindelig plage, der kan påvirke mennesker af forskellige årsager og i forskellige livsfaser. Det er et komplekst problem, der ofte involverer en kombination af faktorer.
Overanstrengelse er en almindelig udløser. Hvis man udfører gentagne bevægelser med nakken, som f.eks. ved arbejde, hvor man løfter tunge genstande, kan det over tid forårsage muskelsmerter.
Skader, som forstuvninger eller forstrækninger, er også akutte årsager til nakkesmerter.
De nederste nakkehvirvler fungerer som et ophæng af bindevævet fra brysthulen, som er bindevævet omkring hjerte og lunger. Stramheder i dette bindevæv kan ligeledes give nakkesmerter, da nakken får et for stort træk fremad.
Phrenicus nerven udspringer fra nakken og forsyner blandt andet bindevævet omkring hjerte og lunger samt vores vejrtrækningsmuskel (diafragma). Hvis nerven afklemmes i nakken, kan det munde ud i spændinger i bindevævet.
Manglen på bevægelse og lange timer i samme stilling kan også resultere i muskelsmerter.
Søvnposition er en overset faktor. En dårlig hoved- og nakkeposition under søvn kan føre til smerter i nakken, da musklerne er i en unaturlig stilling i flere timer.
Se hvordan vi behandler nakkesmerter her.
Kilde: Sundhed.dk
Muskelsmerter i skuldrene
Muskelsmerter i skuldrene er en almindelig plage for mange mennesker og kan skyldes en række forskellige faktorer.
- Overanstrengelse er som nævnt tidligere en udløsende faktor.
- Aktiviteter, der kræver gentagne bevægelser af skuldermusklerne, som f.eks. gentagne løft eller gentagen brug af armene, kan resultere i overbelastning og smerter i skulderområdet.
- Skader er en akut årsag til skuldersmerter.
- Fald, stød eller ulykker kan forårsage skader på skuldermuskler og resultere i betændelse og smerter.
Muskelsmerter i skuldre kan også være forårsaget af nedast mobilitet i brystryggen og brystkassen. Derfor kan øget mobilitet i brystkasse og brystryg være et vigtigt led i behandlingen af skuldersmerter hos en osteopat.
Stillesiddende livsstil kan svække skuldermusklerne og medføre smerter. Manglende bevægelse og forlængede perioder i en position kan føre til muskelsvaghed og ubehag.
Bliv klogere på skuldersmerter
Hør mere om skuldersmerter og behandlingen af disse i denne video
Muskelsmerter i armene
Muskelsmerter i armene kan skyldes forskellige faktorer og årsager. Disse smerter opstår, når muskelfibrene i armene udsættes for stress eller skader. En af de mest almindelige årsager til muskelsmerter i armene er som nævnt tidligere overanstrengelse eller muskelskader.
Problemer med skuldre, albuer eller håndled kan også føre til muskelsmerter i armen. Tilstande som tennisalbue, skulderimpingement eller karpaltunnelsyndrom kan påvirke musklerne og forårsage smerter i armene.
Ud fra nakken udspringer flere nerver som tilsammen danner det vi kalder det brachiale plexus, som er sammensætning af nerver såsom ulnarisnerven, radialisnerven medianusnerven og musculocutaneus nerven, som forsyner vores muskler i armene. Afklemning af én eller flere af disse nerver kan også forårsage smerter ud i armen. Afklemning af disse nerver kan være forårsaget af spændinger eller nedsat mobilitet i nakke, brystkasse eller skuldre.
Spændinger i disse områder kan også afklemme blodkar, som forsyner muskulaturen i armene. Afklemning af arterier eller vener og dermed nedsat vaskularisering kan ligeledes give muskelsmerter.
I tvivl om hvad dine gener skyldes? Få en specialist vurdering.
Muskelsmerter i ben
Muskelsmerter i benene kan have forskellige underliggende årsager.
Overbelastning og skader
En af de mest almindelige årsager til muskelsmerter i benene er fysisk overanstrengelse. Dette kan forekomme, når man deltager i intens træning eller aktiviteter, der kræver gentagne muskelkontraktioner. Overanstrengelse kan føre til muskelspændinger og smerter.
Skader som træk, strækninger eller muskelbristninger kan også forårsage muskelsmerter i benene. Sådanne skader kan opstå som følge af pludselige bevægelser, fald eller andre traumer.
Udfordret kredsløb eller blodcirkulation
Svigtende kredsløb og dårlig blodcirkulation kan resultere i smerter i benmusklerne. Dette er almindeligt i tilfælde af tilstande som åreknuder eller perifer arteriesygdom, hvor blodstrømmen til benene kan være nedsat.
Nedsat blodcirkulation kommer ofte, når man er stillesiddende for længde, når man bliver ældre, hos gravide eller er overvægtig. Et vigtigt led i behandlingen hos en osteopat er derfor at sikre, at blodcirkulationen til og fra ben er optimal. Her er vores veneklapper, bækkenbund og vejrtrækningsmuskel vigtige strukturer, som er med til at trække veneblodet tilbage til hjertet.
Man kan ligeledes have rastløse ben (restless legs syndrome), hvor man oplever stor trang til at bevæge sig, samtidig med, at der er en sovende eller en krampende fornemmelse.
Muskelsmerter og sygdom
Nogle infektioner, især viral influenza, er kendt for at forårsage muskelsmerter som en del af deres symptombillede. Disse smerter ledsages ofte af feber, træthed og andre influenzalignende symptomer. Ved kroniske smerter eller smerter forbundet med sygdomme kan lægen ordinere specifikke behandlinger, såsom antiinflammatoriske lægemidler eller immunmodulerende terapier.
Inflammatoriske tilstande som reumatoid arthritis eller lupus kan medføre kroniske muskelsmerter på grund af betændelse i musklerne. Disse smerter kan variere i intensitet og er ofte ledsaget af stivhed og hævelse i de påvirkede områder.
Der findes ligeledes sygdomme i mave-tarmsystemet, som kan resultere i mangel på vitamin B12 eller mangel på magnesium, som kan føre til muskelsmerter og spændinger.
Fibromyalgi er en sådan tilstand, der forårsager udbredte muskelsmerter, træthed og søvnproblemer. Myositis er en gruppe af sygdomme, der påvirker musklerne og kan forårsage inflammation og svaghed.
Derudover kan kronisk træthedssyndrom og muskelgigt ligeledes forårsage muskelsmerter.
Muskelsmerter efter corona
Muskelsmerter efter en COVID-19-infektion er en almindelig udfordring, der kan vedvare, selv efter den akutte fase af sygdommen er overstået. Denne tilstand, kendt som post-COVID-19-syndrom, indebærer, at mange individer oplever vedvarende muskelsmerter som en af deres vedvarende symptomer. Disse smerter varierer i intensitet og karakter og kan have en betydelig indvirkning på den generelle livskvalitet.
Muskelsmerter efter COVID-19 kan præsentere sig på forskellige måder. Nogle mennesker oplever udbredte og diffuse muskelsmerter, mens andre har mere lokale eller specifikke smerter i bestemte områder af kroppen. Selvom den nøjagtige årsag til disse smerter fortsat er under undersøgelse, er der flere mulige faktorer, der kan bidrage til dette fænomen.
Behandling af muskelsmerter efter COVID-19
Behandlingen af muskelsmerter efter COVID-19 vil afhænge af symptomerne og deres sværhedsgrad. Det kan dog eksempelvis omfatte:
- Rehabilitering for at styrke musklerne og genoprette mobilitet.
- Smertelindring med medicin såsom smertestillende eller antiinflammatoriske lægemidler.
- Gradvis øget fysisk aktivitet under tilsyn af sundhedspersonale.
- Mestring af smerter gennem teknikker som mindfulness og afslapning.
Hvad er muskelbetændelse?
Muskelbetændelse, også kendt som myositis, er en medicinsk tilstand, hvor musklerne i kroppen bliver betændte. Dette kan forårsage smerte, ømhed og nedsat funktion i de berørte muskler. Inflammation i musklerne kan have forskellige årsager og kan opstå som reaktion på forskellige udløsere.
Infektioner, såsom bakterielle eller virale infektioner, kan forårsage infektiøs myositis. Når musklerne bliver inficeret, reagerer kroppen ved at udløse en inflammatorisk proces for at bekæmpe infektionen. Dette kan føre til symptomer som muskelsmerter, feber og ømhed i de ramte områder.
Autoimmune myositis-tilstande er en anden form for muskelbetændelse, hvor kroppens eget immunsystem fejlagtigt angriber musklerne. Dette kan føre til muskelsmerter, svaghed og inflammation. Polymyositis og dermatomyositis er eksempler på autoimmune myositiser.
Overanstrengelse af musklerne kan resultere i overanstrengelsesmyalgi, som er en form for muskelsmerter, der opstår som følge af intens fysisk aktivitet eller gentagne bevægelser. Dette kan forårsage muskelømhed og smerte.
Hvis man oplever at have muskelbetændelse, kan optimal kost, motion, søvn og stressniveau have betydning, da dette kan være med til at begrænse generel inflammation.
Muskelsmerter hos ældre
Muskelsmerter hos ældre er en udbredt problemstilling. Aldring medfører naturlige ændringer i kroppen, især i muskler, sener og led, hvilket øger sårbarheden over for muskelsmerter og ubehag. Der er flere faktorer, der kan bidrage til muskelsmerter hos ældre:
Sarkopeni
Aldersrelateret muskeltab, er en udbredt udfordring. Som mennesker bliver ældre, mister de gradvist muskelmasse og muskelfunktion. Dette muskeltab gør musklerne svagere og mere tilbøjelige til overanstrengelse, hvilket kan resultere i smerte.
Artrose
Artrose er en hyppig ledsygdom hos ældre, der kan føre til smerte og stivhed i de omkringliggende muskler. Når leddene bliver ramt af artrose, forsøger musklerne ofte at kompensere, hvilket kan medføre muskelsmerter.
Overanstrengelse eller inaktivitet
Overanstrengelse kan være en udløsende faktor for muskelsmerter hos ældre voksne, især når de prøver at opretholde et aktivt liv. Denne overanstrengelse kan føre til træthed og muskelsmerter.
Inaktivitet hos ældre har ligeledes stor betydning for muskelsmerter. Deres tid væk fra arbejdsmarkedet, og en eventuelt mere stillesiddende hverdag er relevante faktorer.
Behandlingen af muskelsmerter hos ældre kan omfatte forskellige tilgange, herunder:
- Fysisk aktivitet som omfatter regelmæssig træning kan hjælpe med at opretholde muskelstyrke og fleksibilitet samt reducere risikoen for muskelsmerter.
- Livsstilsændringer, som ændringer i kost, søvnmønstre og stresshåndtering kan have en positiv indvirkning på muskelsmerter.
At tackle muskelsmerter hos ældre kræver ofte en helhedsorienteret tilgang, der tager hensyn til de individuelle behov og livsstilsfaktorer.
Sådan kan du lindre dine muskelsmerter
Mulighederne for at mindske muskelsmerter er flere, og varierer afhængigt af smertens årsag og sværhedsgrad. Nedenfor præsenteres en række muligheder:
Smertestillende medicin:
Ibuprofen og paracetamol er almindelige smertestillende midler, der kan bruges til at lindre akutte muskelsmerter.
Kold komprimering eller varmebehandling:
Kold komprimering kan hjælpe med at reducere hævelse og lindre akutte smerter. Dette er især nyttigt lige efter en skade. Varmebehandling er også effektivt til at lindre kroniske muskelsmerter og fremme afslapning i musklerne.
Livsstil:
Nogle mennesker finder lettelse fra muskelsmerter ved at ændre deres livsstil. Dette kan omfatte at lave fysisk aktivitet, men undgå overanstrengelse, samt have optimale kost og søvnvaner.
Strækøvelser:
Strækøvelser kan hjælpe med at øge fleksibiliteten og reducere muskelspændinger. Ved at strække de berørte muskler kan man hjælpe med at løsne op og mindske smerten.
Øvelser og træning:
Styrketræning kan hjælpe med at styrke musklerne og forhindre fremtidige muskelsmerter. Det er dog vigtigt at varme op før fysisk træning samt gradvist øge belastningen.
Almen konditionstræning:
Regelmæssig motion som løb, cykling eller svømning kan hjælpe med at øge smertetærsklen og styrke musklerne.
Stressreduktion:
Stress kan forværre muskelsmerter, så metoder som adfærdsændringer, meditation, dyb vejrtrækning og afslapningsteknikker kan være nyttige.
I tilfælde af kroniske muskelsmerter eller smerter, der ikke reagerer på hjemmeøvelser, er det vigtigt at søge professionel rådgivning.
Professionel behandling af muskelsmerter
Professionel behandling af muskelsmerter afhænger af årsagen til smerterne. Her er nogle almindelige metoder og overvejelser:
Manuelle behandlingsteknikker: Professionelle som læger, fysioterapeuter, osteopater eller kiropraktorer kan udføre manuelle behandlingsteknikker for at lindre smerter og forbedre muskelfunktion.
Massage: Professionel massage eller selv-massage kan hjælpe med at løsne op for spændte muskler og forbedre blodcirkulationen.
Akupunktur: Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode, der involverer placering af nåle i bestemte punkter på kroppen og kan hjælpe med at reducere muskelsmerter.
Injektioner: I nogle tilfælde kan injektioner med smertestillende midler eller steroider i det berørte område hjælpe med at reducere inflammation og smerter.
Kirurgi: I sjældne tilfælde, hvor muskelsmerter er forårsaget af anatomiske problemer, kan kirurgi være nødvendig.
Stresshåndtering: Stress kan forværre muskelsmerter, så metoder som meditation, dyb vejrtrækning og afslapningsteknikker kan være nyttige.
Det er vigtigt at konsultere en læge eller en relevant sundhedsperson for en nøjagtig diagnose og behandlingsplan.
Osteopati og muskelsmerter
Osteopater anvender en holistisk tilgang til behandling af muskelsmerter, hvor de fokuserer på hele kroppens funktion. Dette omfatter at behandle nerver, blodkar og bindevæv relateret til muskelsmerterne. Behandlingsplanen udvikles på baggrund af deres diagnose og vurdering.
Ud over manuel behandling vil osteopater også give rådgivning om livsstilsfaktorer, der kan påvirke muskelsmerter og forebyggende risikoen for gentagne muskelsmerter. Dette inkluderer aspekter som kost, stress og søvn, udspændingsøvelser og styrkeøvelser.
Osteopatisk behandling tager udgangspunkt i en holistisk tilgang baseret på konceptet om at kroppen er en dynamisk funktionel enhed hvor alle dele af kroppen er indbyrdes forbundet. Hvis man har haft muskelsmerter i en længere periode, og ikke føler det er blevet bedre med aflastning eller øvelser, er der stor sandsynlighed for at der ligger andre faktorer bag, som bidrager til at vedligeholde smerten.
Lær mere om kroniske smerter
Hør Jeppe fortælle om vedvarende smerter og behandling heraf.
Øvelser mod muskelsmerter i ryg og nakke
Nedenfor er et udpluk af øvelser, som kan forebygge og lindre muskelsmerter. Husk altid at udføre øvelserne langsomt, og hvis du oplever smerte eller ubehag, skal du stoppe og kontakte en sundhedsprofessionel.
Øvelser til ryg
Knæ-til-bryst-stræk: Lig på ryggen med bøjede knæ. Træk forsigtigt det ene knæ mod brystet og hold det i 20-30 sekunder. Gentag med det andet knæ. Dette strækker rygmusklerne og lindrer spændinger.
Kat-ko-stilling: Gå ned på hænder og knæ med ryggen i en neutral position. Bøj ryggen opad som en kat og hold i et par sekunder, og derefter bøj ryggen nedad som en ko og hold i et par sekunder. Gentag denne bevægelse flere gange for at løsne op i ryggen.
Bird-dog-øvelsen: Gå ned på hænder og knæ med ryggen i en neutral position. Stræk samtidig højre arm og venstre ben ud, så de er parallelle med gulvet. Hold i et par sekunder og skift derefter side.
Øvelser til nakke
Sidebøjning, rotation, fremover og bagover: Sid oprejst i en stol med fødderne fladt på gulvet. Langsomt vip hovedet mod den ene side, indtil dit øre næsten rører din skulder. Hold positionen i 15-30 sekunder samtidig med at du holder et stabilt tryk imod bevægelsen med din ene hånd. Udfør øvelsen flere gange. Gør det samme hvor du roterer hovedet, samt bøjer hovedet forover og bagover.
Skulderul: Sid oprejst eller stå med armene afslappet langs siderne. Træk skuldrene op mod ørerne og rul dem bagud i en cirkulær bevægelse. Gentag denne øvelse i 15-20 sekunder i hver retning.
Øvelser mod muskelsmerter i benene
Herunder finder du et udpluk af øvelser specifikt målrettet muskelsmerter i benene.
Forlår stræk:
Stå oprejst med fødderne sammen. Tag fat i din højre ankel med din højre hånd og træk hælen mod din bagdel. Hold strækket i 15-30 sekunder. Skift til det andet ben.
Liggende baglår stræk:
Læg dig på ryggen med det ene ben strakt ud og det andet bøjet med foden fladt på gulvet. Grib fat om bagsiden af låret på det strakte ben og træk det forsigtigt mod brystet. Hold strækket i 15-30 sekunder. Skift til det andet ben.
Stående lægstræk:
Stå med hænderne mod en væg. Skub den ene fod bagud og bøj det forreste knæ, mens det bageste ben forbliver strakt. Hold hælen på det bageste ben i gulvet og føl strækket i lægmusklen. Hold strækket i 15-30 sekunder. Skift til det andet ben.
Øvelser mod muskelsmerter i armene
Herunder finder du et udpluk af øvelser mod muskelsmerter i armene.
Kryds-armstræk:
Stræk din højre arm lige ud foran dig på skulderhøjde. Brug din venstre hånd til at trække din højre arm på tværs af kroppen mod venstre side. Hold strækket i 15-30 sekunder. Skift til den anden arm og gentag.
Bicepsstræk:
Stå oprejst med fødderne sammen. Stræk den ene arm frem foran dig med håndfladen vendt opad. Bøj forsigtigt håndleddet bagud med den anden hånd, indtil du føler en strækning i biceps-området. Hold strækningen i 15-30 sekunder og gentag på den anden arm.
Tricepsstræk:
Stå oprejst med fødderne sammen. Løft den ene arm op og bøj albuen, så din hånd når ned på ryggen. Brug den anden hånd til at trykke let på den bøjede albue for at forstærke strækningen i triceps-området. Hold strækningen i 15-30 sekunder og gentag på den anden arm.
Globalt skulder stræk:
Start med at sidde på en flad overflade med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet foran dig. Din ryg skal være oprejst. Bøj dine arme i albueleddet, og placér dine hænder bag din overkrop med fingerspidserne pegende væk fra dig. Begynd strækket ved at løfte din bagdel fra gulvet. Dette kan gøres ved at presse dine hænder ned i gulvet og hæve din overkrop op. Mens du løfter din bagdel, skal du forsøge at rykke den ned mod dine fødder ved at skubbe hoften lidt fremad. Når du er i den strakte position, skal du holde strækket i 15-30 sekunder. Fokuser på at trække skuldrene tilbage og åbne brystet.