Nikotins indflydelse på træning

Hvad betyder nikotin for kroppens opheling?

Siden 2010 er forbruget af de røgfri nikotinprodukter steget blandt unge i Danmark fra ca. 2% til ca. 11% og tallet er stødt stigende. Røgfri nikotinprodukter bruges desuden af personer, som ikke nødvendigvis tidligere har røget (Kilde: Sundhedsstyrelsen).

Det ses også ude i sportsklubberne rundt omkring – både i breddeidrætten og eliteidrætten. Der er også set eksempler på folk, som har brugt nikotin som en del af opvarmningen til deres sport.

Måske er der en forståelse blandt folk af at røgfri nikotinprodukter ikke er skadelige og måske endda præstationsfremmende. Men hvordan forholder det sig egentlig?

Nikotins virkning i vores krop

Nikotin påvirker receptorer for acetylcholin i kroppen, hvilket er et signalstof, som påvirker det parasympatiske nervesystem, altså den del af nervesystemet, som er dominerende, når vi slapper af. Det betyder, at nikotin blandt andet kan øge svedproduktion, kvalme, øget slimdannelse og fremmer peristaltikken i tarmsystemet og dermed er afførende. Disse symptomer kan virke bekendte for folk, der lige har stiftet bekendtskab med nikotin for første gang.

Samtidig påvirkes dog også udskillelsen af dopamin i hjernen, hvilket er et andet signalstof. Det kaldes også belønningssystemet og er et stof, der får os til at have det godt i kroppen. Det er samme signalstof, der påvirkes gennem blandt andet kokain og amfetamin og også udskilles fx ved ludomani. Det er også derfor, nikotin ligeledes er stærkt vanedannende.

Dopamin påvirker kroppen anderledes end acetylcholin. Det påvirker udskillelsen af hormonet noradrenalin, hvilket påvirker vores sympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der er dominant under stress. Det betyder blandt andet, øget koncentrationsevne, forhøjet blodtryk og puls og mindsket følelse af træthed. Det er altså nærmest en modsat virkning ift. acetylcholin.

Andre centralstimulerende stoffer som fx amfetamin, efedrin og kokain er forbudte ifm. sportsaktiviteter pga. en præstationsfremmende effekt – men nikotin giver som beskrevet en mere blandet virkning på kroppen.

(Kilde: Sundhed.dk)

Vi tilbyder Funktionel Medicin-konsultationer, hvor du, på baggrund af blodprøver, kan blive klogere på, om din krop får, hvad den skal bruge.

Negative og potentielt positive effekter

WADA (World Anti-Doping Agency) undersøger lige nu, om nikotin er præstationsfremmende. Et lille studie har kunnet vise en præstationsfremmende effekt for folk, som i forvejen er brugere af nikotinprodukter, men at det kun bringer dem op på deres ”normale” niveau. Hvis der på et tidspunkt findes bevis for en klar præstationsfremmende effekt, kan nikotin overvejes at blive inkluderet på dopinglisten (Kilde: WADA).

Andre effekter af nikotin er forsnævring af arterier og blodkar – det vil sige negativ påvirkning af blod til og fra fx arbejdende muskler. Det betyder fx at musklerne ikke får samme mængde af ilt og næringsstoffer tilført og ikke transporterer affaldsprodukter væk fra musklerne i samme grad.

Nikotin påvirker også nervekommunikationen i musklerne negativt og dermed evnen til fx af koordinere bevægelser og balanceevnen. Dette kan give en øget risiko for akutte sportsskader. Den maksimale muskelstyrke nedsættes også ifm. nikotin, fordi tværsnitsfladen i musklerne mindskes.

Så der er med andre ord en del negative effekter af nikotin, men måske også nogle præstationsfremmende så i forhold til den akutte sportspræstation er konklusionen ikke klar.

Effekter på længere sigt

Når man træner, belaster man kroppens muskler, led, sener, knogler og brusk. Helt akut efter træning sker der en nedbrydning af disse strukturer. Kroppen overkompenserer herefter og styrker de belastede strukturer mere, så man efter et kortvarigt dyk egentlig ender med et stærkere udgangspunkt. Det kaldes også en formkurve. Udover selve det belastede væv sker der også en forbedring af blandt andet vaskularisering, neuralt drive, antallet af røde blodlegemer i blodet m.m.

Ved fx overtræning vil man i stedet for en positiv formkurve opnå en gradvis forringelse af det væv, der belastes. Det kan i sidste ende give overbelastningsskader. Sportsskader kan også opstå akut ifm. med fx fald eller vrid, hvor der kan opstå vævsskade.

Ophelingen i kroppen er afhængig både af god blodtilførsel for at kunne tilføre byggesten til det beskadigede væv, men også af god drænage for at kunne udskille affaldsstoffer og metabolitter fra beskadiget væv.

Blodtilførsel er også vigtigt ift. at kunne tilføre hvide blodlegemer til vævet, der som en del af immunforsvaret er ansvarlige for genopbygningen fx efter en sportsskade.

Nikotin forsnævrer blodkarrene og arterierne i kroppen og hæmmer derfor blodtilførsel og drænage fra beskadiget væv. Det øger også viskositeten, tykkelsen, af blodet og dermed dets evne til at kunne flyde ud til vævet gennem de små blodkar.

Læs også hvor vigtige vitaminer er for kroppen i vores artikler om, hvad A-vitamin hjælper på og hvad B6 vitamin er godt for.

Understøt restitutionen efter træning: Kosten

Afhængigt af temperaturen der trænes i og sportgrenen udskiller man mellem 400ml-800ml væske i timen under træning gennem sved.

Det er vigtigt både under og efter træning at sørge for at modvirke dehydrering og genvinde væskebalancen i kroppen.

Afhængigt af varigheden og intensiteten kan det give mening også at indtage salt under eller efter træning for også at opretholde saltbalancen. Det anbefales faktisk, at man indtager ca. halvanden gang den mængde væske, man har udskilt i forbindelse med træning.

Ved træning tømmes kroppens kulhydratlagre også. Derfor kan det give mening at indtage kulhydrater – gerne letoptagelige – lige efter træning for at stimulere genopbygningen af musklernes glykogenlagre hurtigt. Det er især en fordel, hvis man træner med kort tid mellem sine pas.

I forbindelse med træning, nedbrydes væv, som efterfølgende skal genopbygges. Derfor er det en god idé at indtage protein. Det anbefales folk, der styrketræner at indtage ca. 1,5 – 2 g. protein pr. kilo kropsvægt dagligt – gerne 10 g. umiddelbart efter træning. Man kan nøjes med lidt mindre, hvis man dyrker udholdenhedstræning, nemlig ca. 1,2 -1,6 g. protein pr. kilo kropsvægt.

Læs mere om protein her.

Understøt restitutionen efter træning: Livsstilen

Måder man kan forøge sin opheling er fx søvn. Når vi sover udskilles væksthormon, hvilket stimulerer ophelingen og genopbygningen i vores krop. Så god nattesøvn – ca. 7-8 timer – er vigtigt. Se hvordan du fremmer din nattesøvn her.

I forbindelse med sportsskader er det også rigtig vigtigt at genoptræne. Det stimulerer genopbygningen af det beskadigede væv. Det er dog vigtigt, at man finder en balance, så vævet, som efter skaden kan være svagere, ikke bare overbelastes endnu engang.

Til sidst er det vigtigt at regulere stress i hverdagen. Stress kan forlænge den tid det tager at restituere efter træning og kan påvirke ophelingstiden efter skader, fordi det kan hæmme immunforsvaret. Derfor giver det mening at være mere varsom ift. overbelastningsskader i stressede perioder og eventuelt skrue lidt ned for træningsintensiteten i disse perioder.